Danske forskere finder kroppens HIV-alarm

Danske forskere har givet os ny viden om, hvordan kroppens eget forsvar bekæmper HIV.

Når HIV inficerer en celle, udløser det en reaktion fra immunsystemet, og indtil nu har man ikke vidst, hvordan kroppen opdager den dødelige virus.

Men det har et danskledet forskningsprojekt nu ændret på, og den viden kan måske vise vej til en ny behandling af HIV, håber forskerne.

»Vi har fundet det protein, som slår alarm, når virussen trænger ind i cellen, og hvis vi udnytter den viden, kan vi måske blive bedre til at behandle HIV i fremtiden,« siger Martin Roelsgaard Jakobsen, der er lektor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

Forskningen er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Adademy of Sciences, og resultaterne vækker anerkendelse fra professor Jens Lundgren, som leder Copenhagen HIV Programme ved Rigshospitalet og Københavns Universitet.

»Det viser en høj standard af forskning og bidrager med en helt ny forståelse af værtsbeskyttende mekanismer i makrofager, og hvordan denne celletype specifikt reagerer og påvirker virusformeringen,« siger Jens Lundgren, som ikke har været en del af studiet.

Alarmprotein er kroppens første forsvar mod HIV

Martin Roelsgaard Jakobsen har koordineret det internationale forskningsprojekt i samarbejde med sin kollega fra Aarhus Universitet, professor Søren Riis Paludan.

Proteinet, som Martin Roelsgaard Jakobsen og Søren Riis Paludan netop har identificeret, kaldes IFI16.

»IFI16-proteinet er særligt, fordi dets rolle er at opdage fremmed DNA i cellerne,« fortæller Martin Roelsgaard Jakobsen, »og når det gør det, udløser det en antireaktion.«

Antireaktionen er et faresignal til kroppens immunforsvar, som straks begynder at udsende interferoner – særlige proteiner, hvis rolle er at hæmme det fremmede virus fra at etablere sig i kroppen.

Det sker som første led i kroppens immunrespons, der kan deles op i to trin:

• Det medfødte immunsystem, der aktiverer interferonproduktionen i løbet af timer, efter at der er blevet slået alarm. Dette system er uspecifikt og er ikke udviklet til at dræbe en bestemt virus eller bakterie, men rammer alle fremmede virus.
  
• Efter noget tid aktiveres det adaptive immunsystem, og her er der til gengæld tale om et system, der er designet til at angribe og dræbe de inficerede celler specifikt. Mens det medfødte immunsystem kun er aktivt i nogle dage, så forbliver det adaptive immunsystem aktivt, selv efter en infektion er overstået.

»Men det allerførste respons, skal altså foregå i den celle, hvor det fremmede DNA bliver opdaget,« siger Martin Roelsgaard Jakobsen.

Og det gør IFI16 til en essentiel brik i kampen mod HIV-infektioner, siger han:

»Hvis man kan aktivere det medfødte immunsystem tidligt, så kan en virus som HIV, få meget svært ved at integrere sig i kroppen,« siger Martin Roelsgaard Jakobsen.

Uden vagtprotein spreder HIV sig hurtigere

For at finde ud af, hvordan kroppen opdager HIV i cellerne, gjorde de aarhusianske forskere to ting:

Først undersøgte de, om IFI16 var i stand til at opdage enkeltstrenget DNA fra HIV (se faktaboks).

»Grunden til, at vi brugte enkeltstrenget DNA er, at det aldrig før er blevet beskrevet, som noget der kunne blive genkendt som et faresignal,« siger Martin Roelsgaard Jakobsen.

»Så det var egentlig vores mål, at vise, at det godt kunne det. Og vi fandt så ud af, at IFI16 faktisk genkendte HIV som et faresignal.«

Herefter undersøgte forskerne rigtige HIV virusser og lod dem inficere celler, hvor de havde fjernet IFI16-proteinet.

Her kunne de se, at virussen var blevet meget bedre til at formere sig. Det betød altså, at når IFI16 var til stede, var den i stand til at regulere virussens infektion.

»Rent hypotetisk, kan man jo forestille sig, at hvis nogle mennesker har mindre IFI16 i kroppen, så er de måske mere modtagelige over for HIV-infektioner,« tilføjer Martin Roelsgaard Jakobsen.

Kan vise vej til ny behandling af HIV-infektion

IFI16 er altså et vigtigt komponent i immunsystemets første angrebsbølge mod HIV, og ifølge de to forskere fra Aarhus, så giver det god mening at fokusere på det medfødte immunsystems rolle i bekæmpelsen af virussen.

»Det, man skal gøre her og nu, er, at undersøge, hvordan vi kan øge aktiviteten i det medfødte immunsystem,« siger Martin Roelsgaard Jakobsen.

Der er bestemt ikke tale om en kur mod HIV, understreger han, men den nye viden giver alligevel håb:

»Hvis vi kan løse den gåde, og det bliver ikke nemt, så har vi en spiller mere på banen til at bekæmpe HIV, og det vil være rigtig vigtigt,« siger Martin Roelsgaard Jakobsen.

Men der vil gå mange år endnu, tilføjer han.

Et stykke vej til ny behandling

Professor Jens Lundgren betegner resultaterne som innovative og interessante, men er enig med Martin Roelsgaard Jakobsens vurdering af, at resultaterne ikke umiddelbart kan bruges i behandlingsøjemed.

»Hvis man kan udvikle en måde at stimulere det medfødte immunsystem som her påvises, så kan det måske få en klinisk betydning. Og der er jo rigtig langt dertil, men det er jo ofte at en basal forståelse af de cellulære og molekylære mekanismer, der baner vejen for udvikling af ny medicin.«

»Faktisk er meget af den HIV-medicin, man har i dag, udviklet på denne her måde,« tilføjer Jens Lundgren.