Annonceinfo

Danske alkoholgrænser er for høje

De danske alkoholgrænser på 14 og 21 genstande er som nogle af de højeste i verden direkte misvisende. Forskning viser, at et mindre forbrug også kan være sundhedsskadeligt. Nye grænser er på vej.

De nuværende alkoholgrænser er baseret på et forkert grundlag. Sundhedsstyrelsen er derfor på vej med en ny alkoholgrænse. Den skal sættes ved grænsen mellem et sundt og et usundt forbrug.

En bajer efter arbejde, vin til maden og masser af sprut i weekenden. Vi danskere er lidt for glade for alkohol. Så glade, at Sundhedsstyrelsen i 1990 prøvede at få sat en prop i forbruget.

Det resulterede i de berømte genstandsgrænser på 14 for kvinder og 21 for mænd om ugen.

Men grænserne er direkte misvisende. Selvom man drikker mindre, end anbefalingerne siger, kan man have en alvorlig sundhedsrisiko, viser forskning, som Videnskab.dk har gennemgået (se graf og boks i bunden af artiklen).

Det ses også, når man sammenligner alkoholgrænser i forskellige lande. Her ligger Danmark i den absolutte top med en af de højeste grænser for anbefalet ugentligt forbrug (se tabel).

Sundhedsstyrelsen er derfor også på vej med en såkaldt 'lavrisiko-grænse'. En grænse for, hvor meget du kan drikke uden at sætte helbredet over styr.

»De grænser, vi har i dag, er absolut maks-grænser. Drikker du derover, er du i højrisiko-gruppen for at få alkoholrelaterede lidelser. Nu vil vi supplere med en grænse for, hvor meget du kan drikke og samtidig bevare en minimal risiko for sundhedsskade,« siger Else Smith, leder af Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse.

'De tror, man helst skal runde de 21'

Danmarks høje genstandsgrænser skyldes ifølge Sundhedsstyrelsen, at mange andre lande har sat grænsen ved et acceptabelt forbrug - og ikke som en grænse lige før alkoholisme. Den nuanceforskel er dog glippet fra Sundhedsstyrelsen til danskerne, mener flere eksperter, fordi danskere netop ser de 14 og 21 som et acceptabelt forbrug.

En af dem er Morten Grønbæk, forskningschef ved Statens Institut for Folkesundhed:
»Alle kender genstandsgrænserne, men ikke mange kender konsekvenserne. Selv ved 21 genstande er der for eksempel stor risiko for skrumpelever. Der er jo også den gruppe, der siger, 'jeg er ikke nået op på de 21 genstande endnu, så kan jeg godt tillade mig at drikke noget mere'. Derfor vil det ikke være spor tosset med et mere nuanceret budskab.«

Fakta

ALKOHOLGRÆNSER

Anbefalet ugentligt forbrug i antal gram alkohol (m/k):

Frankrig: 420/252g

Italien: 280/210g

Portugal: 259/129,5g

Danmark: 252/168g

Irland: 210/140g

New Zealand: 210/140g

Spanien: 210/140g

Holland: 207,9/138,6g

USA: 196/98g

Canada: 190/122,4g

Østrig: 168/112g

Tjekkiet: 168/112g

Storbritannien: 168/112g

Finland: 165/110g

Schweiz: 140-168g (begge køn)

Sverige 140g (begge køn)

Australien: 140g (begge køn)

Japan: 138,25 - 276,5g (begge køn)

Kilde: International Drinking Guidelines, International Center for Alcohol Policies og Wikipedia

Ifølge ham er folk generelt for uvidende om de sundhedsskadelige virkninger ved alkohol, selv hvis man har et forbrug under 14 og 21 genstande.

Èn genstand om dagen er godt for hjertet

Præcis, hvor den nye grænse skal ligge, har Sundhedsstyrelsen ikke taget stilling til endnu, men et godt bud er én genstand om dagen.

Internationale forskningsstudier viser nemlig, at folk med et moderat alkoholforbrug har lavere dødelighed end afholdsmænd.

»Kurven for dødelighed ved alkoholindtagelse er U-formet, og det er rigtigt, at folk der indtager én genstand pr. dag har nedsat risiko for åreforkalkninger og hjertekar-sygdomme,« siger Ulrik Becker, ledende Overlæge ved Alkoenheden, Hvidovre Hospital, og alkoholforsker.

Både han og Else Smith understreger dog, at der ikke er bevis for, at alkohol ligefrem har en sundhedsfremmende effekt.

»Der er også nye undersøgelser, som viser, at selv et lille alkoholindtag er sundhedsskadeligt. For eksempel stiger risikoen for brystkræft næsten med det samme,« supplerer Ulrik Becker.

Genstandsgrænser har ikke nedsat forbrug

Sundhedsstyrelsen indrømmer også, at kommunikationen omkring grænserne på 14 og 21 har været for dårlig.

»Vi skal blive bedre til at informere om alkohols egentlige skadesvirkninger. Vi ved, at det er danskerne generelt ret uvidende om i dag,« siger Else Smith.

Kurven for sammenhængen mellem dødelighed og alkoholindtagelse er U-formet. Kurven her er baseret på en undersøgelse af 85.000 amerikanske kvinder. Den laveste dødelighed ses ved 1/4 til én genstand om ugen. (Illustration: Sundhedsstyrelsen)

Samtidig har genstandsgrænserne i deres 20-årige levetid ikke ændret på danskernes alkoholvaner. I 2003 drak vi i gennemsnit 10,6 liter alkohol om året. I 2008 var tallet beskedent faldet til 9,7 liter. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Senest anslog Statens Institut for Folkesundhed i notatet 'Alkoholforbrug i Danmark' fra 2008, at 860.000 danskere drikker over Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Grænserne er til for at sætte dagsordenen

Ifølge eksperterne er der kun svag forskningsmæssig dokumentation for, at landsdækkende kampagner som Sundhedsstyrelsens virker. Det er Else Smith enig i.

»Kampagnen kan ikke umiddelbart ændre folks adfærd, men den kan sætte en dagsorden. Den effekt, tror jeg helt bestemt, genstandsgrænserne har haft,« mener hun.

Ulrik Becker påpeger samtidig, at skal danskerne nedsætte forbruget, så handler det først og fremmest om at få politikerne i tale.

»Pris, aldersgrænse og tilgængelighed er hvad der skal til for at ændre folks alkoholvaner. Derfor skal der rent alkoholpolitisk helt andre tiltag til end i dag,« siger han.

Else Smith vil ikke sætte dato på de nye anbefalinger, men understreger at det som minimum bliver i løbet af 2010.

Forskning om alkohol
0 genstande dagligt:

Sundhedsstyrelsen skriver i rapporten 'Genstandsgrænser for voksne' fra 2005: »Der er derfor ikke sundhedsfagligt grundlag for at anbefale alle totalt afholdenhed«. Begrundelsen er, at afholdsmænd har en lidt højere dødelighed, end dem der drikker omkring én genstand om dagen. Unge under 16 år og gravide opfordres dog stadig til at holde sig fra alkohol.

1 genstand dagligt:
Der er altid en sundhedsrisiko ved at indtage alkohol. Risikoen for brystkræft for eksempel stiger med 7,1 procent ved hver ekstra genstand ugentlig.

Personer med et minimalt til moderat alkoholforbrug har den laveste dødelighed. Et lavt alkoholforbrug har i sær vist sig at nedsætte risikoen for åreforkalkninger og hjertekar-sygdomme. Læs for eksempel den amerikanske undersøgelse 'Alcohol and cardiovascular health' fra 2009

Der er dog alligevel helbredsrisikoer ved selv et minimalt forbrug. Risikoen for kræft stiger for eksempel lineært i forhold til alkoholindtaget og risikoen for brystkræft øges med 7,1 procent for hver genstand ekstra ugentlig. Læs mere i European Code Against Cancer and scientific justification fra 2003.

2 genstande dagligt:

Over to genstande om dagen udgør en betydelig sundhedsrisiko for kvinder. Læs mere i 'Alcohol Consumption and Mortality among Women' fra 1995.

Ved to genstande dagligt øger man desuden risikoen for leversygdomme med 50 procent.

3 genstande dagligt:

For mænd stiger sundhedsrisikoen markant ved tre genstande om dagen. Læs blandt andet 'Alcohol Drinking and Mortality among Men Enrolled in an American Cancer Society Prospective Study' fra 1990.

Både dansk og international forskning dokumenterer, at et alkoholindtag på to genstande ugentlig for kvinder og tre for mænd er den absolutte maksimale grænse for, hvad man kan drikke, før man udsætter kroppen for en alvorlig sundhedsrisiko.

De australske sundhedsmyndigheder udgav i 2009 en sammenfattende rapport om risikoen ved alkoholindtagelse: 'Australian Guidelines: To reduce heath risks from drinking alcohol'

Selvopdragende adfærd

Måske får forfatteren Georg Ursin ret med sin fortælling om den Navnløse Bevægelse?
Snart kan man ikke længere nyde en øl eller et glas vin offentligt uden vildt fremmedes løftede pegefingere og kommentarer - ligesom det gik med rygerne og de overvægtige.
Og man kan da undre sig over anbefalingerne er forskellige fra land til land (hvis man kan tage oplysningerne alvorligt - kilden er anføt til Wikipedia???).
 

Og dog?

"Det er jo risikoen for brystkræft der vil stige med ~100% i tilfælde af dit regneeksempel med 15 genstande ovenfor. Lad os antage at risikoen for at få brystkræft uden indtag af alkohol er 0,01% => en 100% forøgelse giver 0,02%" - ja, jeg vil medgive, at min kommentar var en anelse polemisk! :)
Men jeg vil ikke des mindre fasholde, at billedteksten er 'sloppy'!: Hvad menes fx. med 'ekstra genstand'? Er det ekstra ift. 0 eller ift. 14? Dit talsksempel forekommer dernæst urealistisk: Jeg har en fornemmelse, at ~10% af alle kvinder rammes af brystkræft!(?) I så fald skulle risikoen stige til ~20% ved indtagelse af 15 (eller 14 + 15) genstande/uge!
Under alle omstændigheder ville en tekst à là: "Kvinders risiko for at få brystkræft fordobles ved indtagelse af (ekstra) 14-15 genstande/uge" være langt mere forståelig!

Folk lyder som rygerne for 20 år siden...

Men først en kommentar til Hans Henrik Hansens procentudregning: Det er jo risikoen for brystkræft der vil stige med ~100% i tilfælde af dit regneeksempel med 15 genstande ovenfor. Lad os antage at risikoen for at få brystkræft uden indtag af alkohol er 0,01% => en 100% forøgelse giver 0,02%.
Men at folk farer sådan i flint over at der kommer ny forskning der påviser at alkohol er mere sundhedsskadeligt end tidligere antaget, vækker minder om de gamle diskussioner om rygning dengang det på ingen på var konsensus om rygning reelt var skadeligt...den diskussion er da vist efterhånden gjort til skamme.
Så folk føler sig ramt - ligesom rygerne - da alkohol er en del af vores kulturarv, identitet, hverdag osv. Ikke desto mindre må folk altså bare efterhånden erkende at det er skadeligt selv i moderate mængder.
Når det så er sagt synes jeg alt for ofte at disse artikler og forskningen undlader at belyse tilfælde hvor der indtages store mængder på een gang (weekendsdrankere som vel 80% af alle Danmarks unge mennesker vel må kategoriseres som). Hvad er forskellen i risikoprofil for en enkelt dags indtag af 10 genstande i forhold til at sprede dem ud over alle ugens dage?

Hvidovre Hospital - for 20 år siden

For en 20 år siden udførte Hvidover Hospital en statistisk undersøgelse der viste, at det optimale ugenlige alkoholforbrug var 21 genstande for mænd, og 14 for kvinder. Det var hvad man fandt frem til gav det sundeste liv - og man skulle temmelig højt op i forbrug før det blev lige så farligt som at være afholdsmand.
Siden blev det gjort til at 21 for mænd og 14 for kvinder var det maksimale antal genstande man burde drikke om ugen. Sikkert fordi man dermed mente at kunne reducere det overforbrug der unægtelig findes visse steder, vel især i visse socialgrupper.
Og nu forsøger man sig så endnu en gang med at få folk til at leve som kontrolfeaks, der ikke kan leve livet uden at beregne og planlægge hvad de indtager af fast og flydende føde. Man vil reducere anbefalingerne, og når man igen opdager at folk drikker hvad de har lyst til, så kommer forsøgene på at kontrollere voksne mennesker, som var de børn.
Fri os dog for disse puritanere. Når det drejer sig om tobak er det ok, da det er et problem med passiv rygning, men passiv drikning? Den er bare for langt ude ...

SYSTEMFEJL

Alle de undersøgelser der handler om, at vi ikke må ryge og ikke drikke alkohol lider af en stor mangel -de tager ikke højde for alle de andre faktorer som vi kan blive syge af. De mennesker som står for disse undersøgelser har læst anatomi og ved derfor udemærket hvordan vi mennesker hænger sammen. Men for at kunne komme videre i systemet skal man hver år offentliggøre et antal artikler i diverse fagblade, derfor har man for travlt til at søge efter sandheden.
 

Organisk opløsningsmiddel

Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Og en nervegift. Det er risikabelt at bruge i større koncentrationer, men det er til gengæld let at styre, fordi vi almindeligvis bruger det i "forklædninger". De fleste ved fx, hvordan en øl eller et glas vin virker på dem selv. Det behøver vi ingen sundhedsstyrelse til at fortælle os. - Nedlæg dog den styrelse!!
Her til lands har nævnte styrelse gennem årtier fortalt mennesker, at dersom kvinder holder sig til højst 14 genstande (a 12 gram ren alkohol) pr uge og mænd højest 21, så går det ikke helt galt. Og selv om de fleste kender denne statsbetalte propaganda, griner alle af den. INGEN tager den alvorligt. I hvert fald ikke nogen jeg kender.
Hvilket ikke er så sært! - For det første differentierer man overhovedet ikke efter kropsstørrelse. En relativt lille kvinde med en kampvægt på fx 45 kg får begribeligvis en væsentligt højere serumkoncentration efter een genstand end en noget større kvinde med fx en idealvægt på 70kg. Det samme gælder begribeligvis for mænd. Dette nævnes ikke med eet ord! Måske fordi man tænker, mennesker generelt er mindre begavede end "alkomafiaen" (Ulrik Becker, Anette Søegård, Per Nielsen, Else smith m.fl.), der næsten suverænt bestemmer landets alkoholpolitik. Derudover er der de individrelaterede forskelle der gør, at man ikke på begavet vis kan opstille brugbare genstandsgrænser. De handler om alder, motionsvaner, kostvaner osv osv.
Så folk griner højt og flot af sundhedsstyrelsens latterlige anbefalinger. - Heldigvis.
Lars Løkke: nedlæg sundhedsstyrelsen med øjeblikkelig virkning! Den er værdiløs.
Venligst CB

Højrisiko!

"Risikoen for brystkræft for eksempel stiger med 7,1 procent ved hver ekstra genstand ugentlig" lyder det manende budskab under billedet! Det gælder vel især for kvinder, skulle man tro(?)
Men stadig: Såfremt kvinder indtager fx. 15 genstande ugentligt (afhængigt af, hvad der lægges i 'ekstra genstand') skulle de iflg. underteksten alle få brystkræft!
Det er fan'me uhyggeligt du! :)

SV:Overbud

Mekanismen i det her er, at en eller anden vanvittig politiker derpå vil foreslå et klippekort til genstande for at overgå alle andre i politisk korrekthed.

Enig med Eismark! - Det handler dybest set om puritanisme.
Det er muligvis usundt at spise to hotdogs om året (hvilket jeg ca selv gør), spise et rundstykke hver anden uge eller drikke to flasker vin en lidt tilfældig lørdag aften. Men det er langt mere usundt at skulle have puritanere gående rundt som  som en slags katolske præster (endsige imamer) med foldede hænder og løftede pander for at fortælle os, hvad der er usundt. DET er i hvert fald  usundt, fordi de dør af anger eller af AIDS. Og hele deres liv har været et stort helvede.
Fri os dog for puritanere. De der har så forfærdelig travlt med at fortælle andre, hvad vi må og ikke må. Så der kommer nok snart en SFer og fortæller os, at alkohol er kapitalismens svøbe!
Kan man mon dø af kvalme??
Venligst CB

Overbud

Mekanismen i det her er, at en eller anden vanvittig politiker derpå vil foreslå et klippekort til genstande for at overgå alle andre i politisk korrekthed.

Re: Bevidstløs overbudspolitik

H. Eismark: Hvad fanden snakker du om? Artiklen og diskutionen har intet med forbud at gøre.. Prøv at læse den igen
 
Der er tale om anbefaling, du kan drikke dig ligeså meget ned du vil, de vil bare ikke anbefale det.

Bevidstløs overbudspolitik

Mere og mere af samme fantasiløse skuffe fra samfundsadministratorerne. Bøder skal op, grænser skal skærpes, forbud udbygges. Beviser man at man er mere etisk og ansvarlig ved at overbyde eksisterende forbud, påbud, grnser, bøder og restriktioner? Vil man være helligere end Paven?
Er der nogensinde et bødeniveau der er nedsat, et forbud ophævet osv?
Det er for nemt bare at skrue på eksisterende ventiler - lad os se noget kreativ anstrengelse.
 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg