Danske alkoholgrænser er for høje

En bajer efter arbejde, vin til maden og masser af sprut i weekenden. Vi danskere er lidt for glade for alkohol. Så glade, at Sundhedsstyrelsen i 1990 prøvede at få sat en prop i forbruget.

Det resulterede i de berømte genstandsgrænser på 14 for kvinder og 21 for mænd om ugen.

Men grænserne er direkte misvisende. Selvom man drikker mindre, end anbefalingerne siger, kan man have en alvorlig sundhedsrisiko, viser forskning, som Videnskab.dk har gennemgået (se graf og boks i bunden af artiklen).

Det ses også, når man sammenligner alkoholgrænser i forskellige lande. Her ligger Danmark i den absolutte top med en af de højeste grænser for anbefalet ugentligt forbrug (se tabel).

Sundhedsstyrelsen er derfor også på vej med en såkaldt ‘lavrisiko-grænse’. En grænse for, hvor meget du kan drikke uden at sætte helbredet over styr.

»De grænser, vi har i dag, er absolut maks-grænser. Drikker du derover, er du i højrisiko-gruppen for at få alkoholrelaterede lidelser. Nu vil vi supplere med en grænse for, hvor meget du kan drikke og samtidig bevare en minimal risiko for sundhedsskade,« siger Else Smith, leder af Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse.

‘De tror, man helst skal runde de 21’

Danmarks høje genstandsgrænser skyldes ifølge Sundhedsstyrelsen, at mange andre lande har sat grænsen ved et acceptabelt forbrug – og ikke som en grænse lige før alkoholisme. Den nuanceforskel er dog glippet fra Sundhedsstyrelsen til danskerne, mener flere eksperter, fordi danskere netop ser de 14 og 21 som et acceptabelt forbrug.

En af dem er Morten Grønbæk, forskningschef ved Statens Institut for Folkesundhed:

»Alle kender genstandsgrænserne, men ikke mange kender konsekvenserne. Selv ved 21 genstande er der for eksempel stor risiko for skrumpelever. Der er jo også den gruppe, der siger, ‘jeg er ikke nået op på de 21 genstande endnu, så kan jeg godt tillade mig at drikke noget mere’. Derfor vil det ikke være spor tosset med et mere nuanceret budskab.«

Ifølge ham er folk generelt for uvidende om de sundhedsskadelige virkninger ved alkohol, selv hvis man har et forbrug under 14 og 21 genstande.

Èn genstand om dagen er godt for hjertet

Præcis, hvor den nye grænse skal ligge, har Sundhedsstyrelsen ikke taget stilling til endnu, men et godt bud er én genstand om dagen.

Internationale forskningsstudier viser nemlig, at folk med et moderat alkoholforbrug har lavere dødelighed end afholdsmænd.

»Kurven for dødelighed ved alkoholindtagelse er U-formet, og det er rigtigt, at folk der indtager én genstand pr. dag har nedsat risiko for åreforkalkninger og hjertekar-sygdomme,« siger Ulrik Becker, ledende Overlæge ved Alkoenheden, Hvidovre Hospital, og alkoholforsker.

Både han og Else Smith understreger dog, at der ikke er bevis for, at alkohol ligefrem har en sundhedsfremmende effekt.

»Der er også nye undersøgelser, som viser, at selv et lille alkoholindtag er sundhedsskadeligt. For eksempel stiger risikoen for brystkræft næsten med det samme,« supplerer Ulrik Becker.

Genstandsgrænser har ikke nedsat forbrug

Sundhedsstyrelsen indrømmer også, at kommunikationen omkring grænserne på 14 og 21 har været for dårlig.

»Vi skal blive bedre til at informere om alkohols egentlige skadesvirkninger. Vi ved, at det er danskerne generelt ret uvidende om i dag,« siger Else Smith.

Samtidig har genstandsgrænserne i deres 20-årige levetid ikke ændret på danskernes alkoholvaner. I 2003 drak vi i gennemsnit 10,6 liter alkohol om året. I 2008 var tallet beskedent faldet til 9,7 liter. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Senest anslog Statens Institut for Folkesundhed i notatet ‘Alkoholforbrug i Danmark’ fra 2008, at 860.000 danskere drikker over Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Grænserne er til for at sætte dagsordenen

Ifølge eksperterne er der kun svag forskningsmæssig dokumentation for, at landsdækkende kampagner som Sundhedsstyrelsens virker. Det er Else Smith enig i.

»Kampagnen kan ikke umiddelbart ændre folks adfærd, men den kan sætte en dagsorden. Den effekt, tror jeg helt bestemt, genstandsgrænserne har haft,« mener hun.

Ulrik Becker påpeger samtidig, at skal danskerne nedsætte forbruget, så handler det først og fremmest om at få politikerne i tale.

»Pris, aldersgrænse og tilgængelighed er hvad der skal til for at ændre folks alkoholvaner. Derfor skal der rent alkoholpolitisk helt andre tiltag til end i dag,« siger han.

Else Smith vil ikke sætte dato på de nye anbefalinger, men understreger at det som minimum bliver i løbet af 2010.

Forskning om alkohol

0 genstande dagligt:

Sundhedsstyrelsen skriver i rapporten ‘Genstandsgrænser for voksne’ fra 2005: »Der er derfor ikke sundhedsfagligt grundlag for at anbefale alle totalt afholdenhed«. Begrundelsen er, at afholdsmænd har en lidt højere dødelighed, end dem der drikker omkring én genstand om dagen. Unge under 16 år og gravide opfordres dog stadig til at holde sig fra alkohol.

1 genstand dagligt:

Personer med et minimalt til moderat alkoholforbrug har den laveste dødelighed. Et lavt alkoholforbrug har i sær vist sig at nedsætte risikoen for åreforkalkninger og hjertekar-sygdomme. Læs for eksempel den amerikanske undersøgelse ‘Alcohol and cardiovascular health’ fra 2009

Der er dog alligevel helbredsrisikoer ved selv et minimalt forbrug. Risikoen for kræft stiger for eksempel lineært i forhold til alkoholindtaget og risikoen for brystkræft øges med 7,1 procent for hver genstand ekstra ugentlig. Læs mere i European Code Against Cancer and scientific justification fra 2003.

2 genstande dagligt:

Over to genstande om dagen udgør en betydelig sundhedsrisiko for kvinder. Læs mere i ‘Alcohol Consumption and Mortality among Women’ fra 1995.

Ved to genstande dagligt øger man desuden risikoen for leversygdomme med 50 procent.

3 genstande dagligt:

For mænd stiger sundhedsrisikoen markant ved tre genstande om dagen. Læs blandt andet ‘Alcohol Drinking and Mortality among Men Enrolled in an American Cancer Society Prospective Study‘ fra 1990.

Både dansk og international forskning dokumenterer, at et alkoholindtag på to genstande ugentlig for kvinder og tre for mænd er den absolutte maksimale grænse for, hvad man kan drikke, før man udsætter kroppen for en alvorlig sundhedsrisiko.

De australske sundhedsmyndigheder udgav i 2009 en sammenfattende rapport om risikoen ved alkoholindtagelse: ‘Australian Guidelines: To reduce heath risks from drinking alcohol’