Blodtest skal vise vej til den bedste medicin

Hr. Jensen lider af en alvorlig bindevævssygdom. Hvis han skal reddes fra den sikre død, skal lægerne gribe hurtigt ind med den rette behandling.

Valget står mellem tre slags medicin i 100.000-kroners klassen, som virker på hver deres sygdomsstadie, og det store spørgsmål er så, hvilken én man skal vælge.

Hidtil har lægerne måttet prøve sig frem i jagten på en effektiv medicin mod bindevævssygdomme, såsom knogleskørhed, lungesygdomme som KOL og skrumpelever. Det er risikabelt for patienterne, samtidigt med at det koster samfundet dyrt.

Men nu får lægerne et nyt værktøj til at kunne afgøre sagen takket være en helt ny form for test, der er udviklet af det danske biotekfirma Nordic Bioscience.

»Det smarte ved testen er, at den ud fra en simpel blodprøve kan måle, hvilken sygdom patienten lider af og hvilket udviklingsstadie, den er nået til. Den viden gør lægerne i stand til at finde den mest optimale medicin til patienten,« fortæller udviklingsdirektør Morten Karsdal fra Nordic Bioscience.

Bindevævssygdomme sætter fingeraftryk

Bindevævssygdomme findes der mange af og rammer alt fra lunger, lever, knogle og brusk.

Fælles for sygdommene er, at immunforsvaret går til angreb på kroppens eget væv, så dets proteiner bliver nedbrudt.

Hver sygdom kløver bestemte proteiner på deres egen karakteristiske måde. De proteinstumper eller fragmenter, som nedbrydningsprocessen poster ud i bl.a. blodet, vil derfor være sygdommens helt unikke fingeraftryk – og det er netop dette fingeraftryk, som testen kan genkende ud fra en blodprøve.

Ud over at sætte navn på sygdommen måler testen også mængden af fragmenter i blodet og kan på den måde afsløre, hvor aggressiv sygdommen er og hvor meget den har udviklet sig.

Og tager man prøven med et par dages mellemrum, vil man også kunne se, om antallet af fragmenter vokser eller daler som resultat af en behandling. Lægerne har dermed den information, der skal til, for at kunne tilpasse eller ændre behandlingen og dermed ordinere den mest egnede medicin.

»Testen gør det muligt at diagnosticere patienterne tidligt og at skræddersy den bedste behandling til den enkelte patient. Håbet er, at vi ved hjælp af testen kan være med til at redde eller forbedre patienternes liv,« siger udviklingsdirektør Morten Karsdal fra Nordic Bioscience.

Teknologien bruges igen og igen

Nordic Bioscience regner med, at den overordnede teknologi kan bruges til kortlægning af en lang række bindevævssygdomme. Udfordringen er, at blive så klog på de enkelte sygdomme, så man kan tilpasse teknologien til dem.

Forskerne fra virksomheden kunne for et halvt år siden dokumentere gennemslagskraften af en test af leverfibrose i det anerkendte videnskabelige tidsskrift ’Liver International’.

Det seneste skud på stammen er en test for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, KOL, der måske kan hjælpe patienterne til en mere målrettet behandling.

Sygdommen KOL forværres af blandt andet tobaksrøg, der irriterer lungevævet, og det vækker en særlig slags celler i immunforsvaret, hvis opgave er at fjerne indtrængende stoffer, der potentielt set kan være skadelige for kroppen.

Det oprydningsarbejde går i mange tilfælde godt.

Men presses immunforsvaret for hårdt, kan det finde på at gå amok, så det også begynder at gå til angreb på lungevævets celler.

KOL-test den første i verden

Når immunforsvarets celler overreagerer, udvikler de enzymet makrofagelastase, der specifikt går til angreb på proteinet elastin, som udgør en vigtig bestanddel af lungevævet.

Konsekvensen er, at elastin klippes over bestemte steder, så der dannes et hav af små proteinfragmenter. De ser ud på en ganske særlig måde. Og det er netop disse stumper, som testen kan registrere og måle på.

»Vi har som de første i verden skabt en test, der reagerer på fragmenterne af lungeproteinet elastin. Viser testen, at du har dette specifikke fragment i dit blod, lider du af sygdommen KOL, og fragmentets mængde sladrer om, hvor fremskreden og aggresiv sygdommen er,« siger Morten Karsdal.

Nordic Bioscience forventer at udvikle fem nye sådanne test om året, og har på den baggrund etableret et tæt samarbejde med medicinalvirksomheder, der kan bruge vores tests i udviklingen af nye lægemidler.

»Når man ved, præcist hvor meget en sygdom har udviklet sig, kan det pludselig lade sig gøre at udvikle medicin, der er målrettet mod patienter, der befinder sig på dette specifikke stadie,« siger han.

Nyt syn på bindevævssygdomme

De nye tests gør det muligt at diagnosticere patienterne tidligt og at skræddersy den bedste behandling til den enkelte patient. Håbet er, at vi ved hjælp af testen kan være med til at redde eller forbedre patienternes liv.

Morten Karsdal.

Nordic Bioscience har et samarbejde med forskere fra Rigshospitalet omkring udviklingen af teknikken i forhold til leverfibrose, og én af de forskere, der kender til projektet er overlæge dr. med. i patalogi Ben Vainer.

»Foreløbig er teknikken på udviklingsstadiet, men teknikken har åbnet et helt nyt felt i forståelsen af mange kroniske sygdomme samt cancersygdomme,« siger han.

Han fortæller, at teknikken gør op med det gængse billede af, at bindevæv er noget, der ikke forandrer sig i kroppen, men forbliver stationært.

»Metoden måler en omsætning i bindevæv, så der sker en fortsat nedbrydning og opbygning af bindevæv hos patienter med kroniske betændelsestilstande og kræft. Teknikken har den fordel, at man mere rent kan måle det, man rent faktisk ønsker at måle,« siger han.

Bindevævssygdomme er det område, man har lagt ud med, fordi man kender sygdomsmekanismen, men han forventer, at teknologien på sigt også vil kunne bruges på kræft.

»Teknologien vil måske kunne afsløre, hvornår kræftcellerne vokser ind i organerne, selv om teknikken uden tvivl vil være mere støjfyldt, og dermed mere usikker, end det er for bindevævssygdomme,« slutter han.