Annonceinfo

Behandling for blodforgiftning kan være livsfarlig

En udbredt behandling af svær blodforgiftning kan fremprovokere livstruende nyresvigt og blødninger. Det viser opsigtsvækkende studie fra danske forskere, som anbefaler at stoppe behandlingen nu.

Den danske regering indførte i 2007 en lovændring, der tillod gennemførelsen af akutte forsøg på bevidstløse patienter. Anders Perner og hans kolleger greb straks chancen og kastede sig ud i at sammenligne virkninger og bivirkninger af de to væskebehandlinger. (Foto: Colourbox)

Patienter ramt af en svær blodforgiftning bliver typisk behandlet med et medikament kaldet hydroxyethylstivelse.

Nu viser et nyt dansk studie, at der er en betydelig risiko forbundet med behandlingen. Medikamentet kan nemlig fremprovokere nyresvigt og blødninger, som i værste fald kan slå patienten ihjel.

Resultaterne er publiceret i det højtrangerede lægevidenskabelige tidsskrift The New England Journal of Medicine.

»Vores resultater viser, at hydroxyethylstivelse giver en øget dødelighed på op mod 17 procent hos patienter med svær blodforgiftning i forhold til en behandling med almindeligt saltvand. Det er en betydelig øget risiko, hvilket gør, at landets intensivafdelinger har stoppet anvendelsen af dette stof til blodforgiftning,« fortæller Anders Perner, der som professor på Intensiv Terapiklinik på Rigshospitalet har ledet studiet.

Svær blodforgiftning er hyppigste dødsårsag

Blodforgiftning (sepsis) er betegnelsen for en kraftig betændelsesreaktion, der udløses af enten levende bakterier eller bakteriebestanddele i blodet, hvilket kan føre til kredsløbssvigt. Bakterierne kan komme ind i blodet fra en genstand, som bliver placeret direkte i blodbanen, som f.eks slanger indført gennem huden - eller via lymfesystemet, f.eks. ved at træde på et rustent søm.

Fakta

Ubehandlet er svær blodforgiftning være en dødelig sygdom. Stort set alle patienter ville dø.

Sygdommen kickstartes af ukontrollabel bakterieinfektion, som fremprovokerer en meget svær betændelsesreaktion. Den påvirker kredsløbet og alle organsystemer i kroppen, og så dør man i kredsløbskollaps.

Den første livredende behandling går derfor ud på at stabilisere kredsløbet. Det kan man gøre ved hjælp af to forskellige væsker: stivelse eller saltvand. 

De nye resultater rokker grundlæggende på forskernes syn på, hvilken af de to behandlinger der er bedst. På intensivafdelingerne har man hidtil brugt begge behandlinger, dog fortrinsvist hydroxyethylstivelse, fordi man mente, at det stabiliserede kredsløbet. 

»De seneste år er der dog blevet rejst bekymring for, om man nu også havde ordentligt styr på bivirkningerne, og det har vi undersøgt i vores studie,« fortæller Anders Perner.

Studiet var en øjenåbner

Forskerne har helt konkret sammenlignet, hvilke virkninger og bivirkninger de to typer af væsker havde på 800 patienter med svær blodforgiftning. Patienterne var indlagt på i alt 26 intensivafdelinger i Skandinavien - deraf 17 i Danmark.

Resultatet var klart: De to væskers evne til at stabilisere kredsløbet var ens.

Fakta

Undersøgelsen omhandler 798 patienter med svær blodforgiftning, som har været indlagt på intensivafdelinger i Norden.

Halvdelen af patienterne fik standardbehandling i form af hydroxyethylstivelse (HES). Den anden halvdel fik behandling med saltvandsopløsningen Ringer Acetat.

Ud af 398 patienter, der fik væskebehandling med HES, døde 201 – svarende til 51 pct. – i løbet af 90 dage. Et stort antal behov for dialyse og blodtransfusion. Blandt de 400 patienter, der fik saltvandsopløsningen, døde 172, svarende til 43 pct.

Hvad angår bivirkninger, var der betydeligt flere i stivelsesgruppen, der udviklede nyresvigt og dermed fik behov for dialyse – dertil kom et større antal blødninger, som var så kraftige, at patienterne havde behov for blodtransfusion.

»Studiet er en øjenåbner og viser, at man skal lade være med at bruge stivelse til behandling af blodforgiftning. De fleste danske intensivafdelinger har allerede ændret praksis, fordi de selv har deltaget i det pågældende studie, og de ansatte med deres egne øjne har set, hvilke konsekvenser behandlingen kan have. Resultatets gennemslagskraft er enorm,« siger Anders Perner.

Bør få konsekvenser i ulande

Efter hans vurdering er der allerede sket en holdningsændring i Danmark, så det ikke er nødvendigt med indgriben fra myndighederne. Men det ser anderledes ud i udlandet, især i udviklingslandene, hvor svær blodforgiftning er meget udbredt.

»Svær blodforgiftning er globalt set den hyppigste dødsårsag overhovedet. I Danmark alene er der hvert år omkring 2000 personer, der indlægges med blodforgiftning på intensivafdelingerne, hvoraf halvdelen dør. Hydroxyethylstivelse anbefales over hele verden som et vigtigt led i kampen mod den svære blodforgiftning, så udfordringen bliver at sprede denne viden internationalt. Her er publiceringen i New England Journal of Medicine det bedste, der kunne ske,« slutter han. 

Forsøget blev finansieret af penge fra Det Strategiske Forskningsråd.

Re samtykke

Anders Perner, tak for uddybningen. Det klarede begreberne.

Kære Anders.

Tak for kommentar. Jeg tjekkede, at der var givet "informed consent" for hurtigt : )

Mvh Dorte

Samtykke

Kære Linda og Dorte, tak for kommmentarerne og interessen.
Det var bevidstløse patienter, og de er inkluderet efter gældende lovgivning dvs. samtykke fra to forsøgsværger, der var uafhængige af forsøget, nærmeste pårørende, patientens egen læge OG slutteligt patienten selv når/hvis denne genvandt bevidstheden.
Samlet er denne type forsøg underlagt meget omfattende kontrol, så alle patienter kan være helt trygge. De bedste hilsner Anders Perner

Sådan står der heller ikke

Patienterne gav skriftligt samtykke til at deltage i undersøgelsen, og dermed har de ikke været bevidstløse, da de valgte at deltage.

Mvh Dorte

Akut forsøg på bevidstløse patienter?

Igen godt nyt på medicinfronten, men føles lidt utrygt at man kan blive forsøgsdyr når man er bevidstløs!

Men hvad pokker, noget må man jo gøre for at komme videre, og i den situation som artiklen beskriver er det jo virkelig fair nok. Spørgsmåler er så, hvad man ellers kan gøre med folk?

Behandling af blodforgiftning i udlandet.

Ja hvordan forholder danske sundhedsmyndigheder sig denne behandling af danskere i udlandet f.eks. på ferie?

Seneste fra Krop & Sundhed

  • Ebola: Flagermus er under kraftig anklage

    Smitsomme sygdomme er årsag til en fjerdedel af alle dødsfald blandt mennesker på verdensplan og mange af dem er zoonoser, dvs. at de kan overføres fra dyr til mennesker. Flagermus er i den sammenhæng en af de helt store syndere, men samtidig er de utroligt vigtige for vores miljø.
    Bringes i samarbejde med The Conversation
  • Danske forskere slukker celler for at kurere kræft

    Når en særlig type celler kaldet fibroblaster er aktive, spreder kræft sig i kroppen. Forskere er igang med at undersøge, hvordan de kan slukke for de aktiverede fibroblaster-celler. På sigt kan forsøgene måske føre til en kur mod ellers uhelbredelig kræft.
    Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd
  • Kinesisk medicin gemmer på et muligt værn mod fedme

    Stof fra planter brugt i traditionel kinesisk medicin har en slankende effekt, viser nyt studie på mus. Stoffet kan meget vel forebygge sygdomme og have en slankende virkning hos mennesker, mener dansk forsker.

Deltag i Unge Forskere 2015

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer