Det er en udbredt vrangforestilling, at børn er små engle.
Vi er heldigvis nogle, der ved bedre, og kan aflive dem, når det bliver nødvendigt.
Vi ved nemlig, at der skjuler sig et monster inde i de kære pus, der ikke vil mor eller far eller os andre det godt.
Så vár os, hvis monsteret slipper løs!
Og det gør det med jævne mellemrum. Efter bølgen af zombie- og vampyrfilm er vi nået til de satans børn.
De nyere børne-horrorfilm
Bølgen begynder med svenske ‘Lad den rette komme ind’ (2008). Her er vampyren egentlig sød nok: Hun kan ikke gøre for, at hun har det, som hun har det, og ønsker ikke at gøre nogen ondt.
Min egen vampyrroman, ‘Bid’ (2008), har også en trailer med en børnefødselsdag, der rykker, i den lille YouTube-film ‘The Present‘ (2008 af den danske instruktør Caroline Sascha Cogez).
Forsæt med ‘The Children’; en fin engelsk horrorfilm fra 2008. Her holder tre familier jule-komsammen i et stort hus på landet. Isoleret, selvfølgelig. Ganske isoleret. Og da der sker en ulykke, dukker politiet ikke op. Selvfølgelig ikke. Og børnene er blevet syge. Nogle af dem endda meget syge. Forestil dig resten og se filmen, når den kommer til Danmark. Jeg så den på Fantastisk Film Festival, der blev holdt i Lund i Sverige i september i år.
Et andet sted, de onde børn huserer, er i ‘Wake Wood’, en engelsk horrorfilm fra 2009. Her mister en familie deres elskede datter og flytter til landsbyen Wake Wood. Hun er apoteker, han er dyrlæge, så tilsammen kender de et og andet til medicin. Og hvor langt er man parat til at gå, når sorgen er ubærlig?
De klassiske fortællinger
For at varme op, vil jeg foreslå at se et par klassikere:
En oplagt mulighed er fortællingen om Satans søn, der i ‘The Omen‘ (1976) er født på jorden og går i gang med at udrydde de vantro, der blandt andet tæller barnepigen. En voldsomt stemningsfuld engelsk gyser. Den blev fulgt af ‘Damian: Omen II’ (1978), hvor Damian er blevet teenager, og ‘The Final Conflict’ (1981), hvor han er voksen. Endelig kom en ‘Omen IV: The Awakening’ (1991), en amerikansk rip-off-tv-ting, der vist ikke holder niveauet.
Der er også den mystiske sci-fi-version, som i ‘Village of the Damned‘ (1960), hvor alle kvinderne i landsbyen Midwich bliver gravide på samme tid og føder blonde børn med stirrende øjne. Igen en engelsk gyser, der blev fulgt af ‘Children of the Damned‘ (1964), hvor seks hyperintelligente børn har telepatiske kræfter.
Så er der den uforklarlige version, som i ‘Who Can Kill a Child‘ (1976). En spansk film om et par, der holder ferie på en ø. Pludselig går det op for dem, at der kun er børn tilbage på øen; alle andre voksne er forsvundet. Døde. For børnene muntrer sig med at dræbe… de voksne. Jeg har endnu ikke set filmen, som jeg fik anbefalet af Shade Rupe på FFF i Lund, men har nu bestilt den.
Endelig er der dukke-versionen, hvor en dukke er levende og yderst morderisk i ‘Child’s Play’ (1988). Denne version handler dog ikke om onde børn men om onde dukker, hvilket er et andet tema. Chuck, som dukken hed, var noget nær udødelig og udviklede sin egen serie, der først sluttede med den femte film, ‘Seed of Chucky’ (2004).
P.S. Efter research til dette indlæg må jeg indrømme, at bølgen muligvis blev kickstartet med et par genfilmatiseringer – i hvert fald dukkede ‘Village of the Damned’ (1995) og ‘The Omen’ (2006) op. Fandt også ‘Wicked Little Things’ (2006) om børnespøgelser, som jeg dog ikke mener tæller i min sammenhæng, der handler om levende, fysiske børn.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.