Polske hindbær, der giver dårlig mave, eller en rullepølse, der tager livet af plejehjemsbeboere. Der dukker jævnligt eksempler på fødevarebårne sygdomme op i medierne, men hvordan finder man egentlig frem til de skyldige fødevarer? Det løftede en af landets sygdomsdetektiver, Kåre Mølbak, sløret for til arrangementet ’Vin & Videnskab’ i København.
»Det minder om detektivarbejde. Nogle mennesker er blevet smittet, men man aner ikke hvem eller hvad, der har smittet dem. Der dukker spor og ledetråde op, som det handler om at følge, mens de er varme. Den eneste forskel er i virkeligheden, at ’forbryderen’ er usynlig for det blotte øje,« fortæller Kåre Mølbak, som er overlæge og afdelingschef ved Statens Serum Institut, SSI.
For at forklare, hvordan opklaringen foregår, havde Kåre Mølbak taget et eksempel med fra gemmerne, hvor forbryderen viste sig at være en lille, aflang tomat.
Alarmen lyder
Sagen begyndte en sen fredag eftermiddag i september 2011, hvor Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut så småt var ved at gøre klar til at holde weekend. Men pludselig fik han en ubehagelig melding. Der var kommet prøver fra laboratoriet, som viste, at der var fundet tre tilfælde af en meget sjælden salmonella-bakterie.
Det fik Kåre Mølbak og hans kolleger til at undersøge, om der var meldt andre lignende sygdomstilfælde i Danmark. Efterhånden kom antallet af smittede op på 43 personer spredt ud over hele landet fra Hjørring til København. Desuden fik de meldinger om tilfælde i Tyskland, Østrig og Italien.
Detektivarbejdet starter
Da Kåre Mølbak og hans kolleger havde kortlagt smitteudbruddets omfang, gik de i gang med den del af opklaringen, som de kalder hypotese-genererende interviews. Det går ud på, gennem samtale med de smittede, at finde ud af, hvordan de syge mennesker er blevet ramt af bakterien. Har de smittede mennesker rejst det samme sted, været på den samme festival eller spist de samme fødevarer?
\ Fakta
Hvad er en virus? Virus tilhører hverken plante- eller dyreriget, men er en lille partikel, der består af arvemateriale, DNA eller RNA, pakket ind i en proteinkapsel. Virus kan hverken dele sig eller formere sig på egen hånd, men hæfter sig for eksempel på en menneskecelle for at kunne kopiere sig selv. På den måde fungerer virus som en parasit. Kilde: Thea Kølsen Fischer
I sagen fra 2011 var det ikke tilfældet. Og dog – supermarkedet Rema 1000 blev nævnt i flere af samtalerne.
Og netop det faktum, at de smittede mennesker var spredt ud over hele Danmark, sandsynliggjorde, at forbryderen skulle findes blandt madvarer.
»Især i aldersgruppen 21-30 år var det kun kvinder, der var blevet smittet. Noget kunne altså tyde på, at vi skulle finde gerningsmanden på grøntsagshylden. Normalt ville vores hovedmistænkte ellers være kylling, æg, svin eller oksekød,« fortæller Kåre Mølbak og hentyder til, at kvinder har tendens til at spise flere grøntsager en mænd.
»Som at finde en nål i en høstak«
Med den teori i hånden blev de smittede personers indkøb nu kortlagt. Og her var moderne teknologi utrolig nyttigt. Med Rema 1000’s hjælp, dankort-numre og udskrifter fra netbanken, blev indkøbene sporet.
Sygdomsdetektiverne kunne på den måde finde ud af, hvor patienterne havde handlet, hvornår de havde handlet og ikke mindst, hvad de havde købt. Og på dette tidspunkt i efterforskningen opdagede de, at næsten alle af de smittede havde købt de samme italiensk-producerede små, aflange tomater i Rema 1000.
Men Kåre Mølbak og hans med-detektiver kunne ikke finde spor af den sjældne salmonella-type i tomaterne. Derfor lavede de en såkaldt case-kontrol undersøgelse. Det betyder, at de udvalgte raske mennesker og spurgte ind til deres tomatspisevaner og sammenlignede svarene med de syges svar. På den baggrund kunne de konkludere, at det var tomaterne, der var smittekilden.
\ Fakta
Hvad er en bakterie? En bakterie er en encellet mikroorganisme, der kan formere sig selvstændigt eller ved deling. En bakterie kan udveksle arvemateriale med andre bakterier, hvilket kan give bakterien nye, sygdomsfremkaldende egenskaber, men også gøre den gøre den resistent overfor antibiotika. Bakterier findes overalt, og det er ikke alle bakterier der er skadelige. For eksempel har mennesker gavnlige bakterier i tarmen og huden. Kilde: Netdoktor.dk
»Det sker tit, at man ikke kan finde bakterien i de fødevarer, man mistænker. Folk kan have smidt maden ud, eller som i dette tilfælde, hvor alle de ’skyldige’ tomater var solgt og spist op. Andre gange er der bare så få bakterier, at det er som at lede efter en nål i en høstak,« forklarer Kåre Mølbak og tilføjer:
»Det er i virkeligheden som bevisførelse ved en retssag. Man har ikke alle beviser, men man har nogle. I dette tilfælde var vores beviser blandt andet dankortundersøgelser, der kunne vise køb og salg,« forklarer Kåre Mølbak.
Summen af beviser var altså nok til, at Kåre Mølbak og hans kolleger i dette tilfælde kunne konkludere, at gerningsmanden var den lille, aflange tomat fra Italien.
Andre smittetilfælde
Det er imidlertid langt fra altid mad, som viser sig at være den skyldige, når et sygdomsudbrud opstår. Detektivarbejdet kan også føre forskerne på sporet af helt andre smittekilder, såsom forurenede vandforsyninger eller smittefyldte instrumenter på et hospital.
Sidstnævnte oplevede forskeren Thea Kølsen Fischer, da hun var udsendt til Angola, for at bekæmpe en epidemi med den meget dødelige marburgvirus, som havde sat et lokalområde i beredskabstilstand.
Thea Kølsen Fischer blev kastet ind i jagten på smittekilden og gennemgik patientjournalerne på det lokale provinshospital. Resultatet var foruroligende. Det viste sig nemlig, at hospitalet var med til at sprede marburgvirussen med blandt andet urene nåle.
\ Fakta
Hvordan smitter virus og bakterier? Virus og bakterier kan smitte på tre måder. Her er de tre mest almindelige. 1. Aerosoler, luftbårne væskepartikler, gennem eksempelvis hoste eller nys, som man kender det fra eksempelvis influenza. 2. Fæko-oralt, eller på fladt dansk ’fra røv-til-mund’, typisk gennem mad med afføringsrester. Blandt andet hepatitis A, leverbetændelse, smitter ad denne vej. 3. Indirekte, for eksempel gennem dørhåndtag eller andre overflader, der er inficeret med virus eller bakterier. Det er den mest udbredte smittevej. Stort set alle virus kan smitte indirekte. Kilde: Thea Kølsen Fischer
»På hospitalet havde man fejltolket patienternes symptomer på grund feber og lav blodprocent. De blev derfor behandlet som malariapatienter. Det gør man typisk ved at foretage blodtransfusioner. Nålene vaskede de efterfølgende af, hængte dem til tørre og brugte dem igen på de næste patienter.
Det var blot en af mange hygiejnebrist, der det gjorde lokale provinshospital til centrum for epidemien,« siger Thea Kølsen Fischer, overlæge og leder af virusovervågning i Danmark på Virologisk Overvågning og Forskningsafsnit.
Hun er i øvrigt en af de blot tre danskere, der har en officiel titel som ’Disease Detective’.
Fremtidens efterforskningsværktøj
Ligesom politiet i dag bruger DNA-tests til at fælde forbrydere, kan sygdommens detektiver også have gavn af DNA-prøver.
Ifølge Kåre Mølbak vil man i fremtiden i endnu højere grad kunne finde frem til den oprindelige smittekilde ved hjælp af en metode, der minder om politiets DNA-tests. I fagsprog hedder den metode gensekventering.
Gensekventering giver mulighed for at kortlægge for eksempel en virus’ gener. Her kan man blandt se, om bakterien giver anledning til sygdom, men også hurtigere finde frem til den oprindelige smittekilde. Metoden har været brugt i mange år, men udvikles hele tiden.
»På den måde kan man mere effektivt forhindre yderligere smitte,« slutter Kåre Mølbak.
