Newtons lov satte mennesket på Månen
VERDEN PÅ FORMLER: I 1687 formulerede Isaac Newton en formel, som skulle vise sig at blive epokegørende for naturvidenskaben. Formlen beskriver alle slags bevægelser - også dem, der ikke påvirkes af en ydre kraft.

Formlen – kaldet Newtons 2. lov – er lige så simpel, som den er genial, mener Poul Hjort. Den beskriver, på hvilken måde en ydre kraft F får et legeme til at ændre bevægelse dp i tidsrummet dt.

Formlen – kaldet Newtons 2. lov – er lige så simpel, som den er genial, mener Poul Hjort. Den beskriver, på hvilken måde en ydre kraft F får et legeme til at ændre bevægelse dp i tidsrummet dt.

Isaac Newton slog i mange år sine folder som professor i matematik ved Cambridge University i England.

Her publicerede han i 1687 – det vil sige i den tidlige oplysningstid, hvor der skete store landvindinger inden for teknologi og naturvidenskab – en af naturvidenskabens vigtigste lærebøger ’Philosophiae Naturalis Principia Mathematica’, hvori ovenstående formel er helt central.

Formlen – kaldet Newtons 2. lov – beskriver, på hvilken måde en ydre kraft F får et legeme til at ændre bevægelse dp i tidsrummet dt.

Formlen er lige så simpel, som den er genial. Den bygger på eksistensen af differentialregningen, som Newton nødvendigvis måtte opfinde til formålet, fortæller Poul Hjorth, lektor i matematik på DTU.

Han pointerer videre, at ’kraftbegrebet’ er helt centralt i Newtons univers.

»Jorden påvirker æblet på grenen med en kraft. Hvis træet ikke kan holde fast på æblet, får kraften fra jorden det til at falde nedad med stadig højere hastighed. Newtons 2. lov beskriver den måde, æblet falder på,« forklarer Poul Hjorth. 

Et epokegørende redskab

Newtons 2. lov blev modtaget med en vis skepsis blandt datidens førende videnskabsfolk.

Fakta

’Verden på formler’ er 20 korte artikler om en fysisk, matematisk eller kemisk formel, der har haft afgørende indflydelse på vores opfattelse af verden.

Hvem udviklede formlen? Hvad betyder formlen konkret? Under hvilke omstændigheder blev den til? Hvordan blev den modtaget i samtiden? Og hvad har den betydet for udviklingen af den verden, vi kender i dag?

Dette er 13. artikel i rækken, og denne gang gælder det Newtons lov.

Det skyldtes dog mest af alt udbredt tvivl om, hvorvidt differentialregningen, som har at gøre med forholdet mellem uendeligt små størrelser, i det hele taget gav mening.

Kritikken forstummede imidlertid hurtigt, da det stod klart, at formlen virkede og tilmed var et epokegørende redskab til at opnå ny indsigt om naturen.

»Med Newtons 2. lov kunne man pludselig beskrive alle slags bevægelser. Det gælder for eksempel dem, planeterne fortager på himlen, mekaniske apparaters bevægelser og de bevægelser, rullende genstande og strømninger i væske resulterer i. Kort sagt, overalt hvor kræfter sætter en masse i bevægelse,« siger Poul Hjorth.

Den teoretiske fysiks fødsel

Han kalder formlen for en af naturvidenskabens absolutte kronjuveler og finder det umuligt at overvurdere dens betydning for menneskets forståelse af naturen – og derved også for den teknologiske udvikling, som har ført frem til nutidens samfund.

Det skyldes ikke mindst, at Newton med sin matematik introducerer en banebrydende metodik, som i praksis er ensbetydende med den teoretiske fysiks fødsel.

»Det vil sige begyndelsen på den nøgterne, deduktive tilgang til at beskrive naturen ud fra ganske enkle principper, som naturvidenskaben også benytter sig af i dag. Og i nutidens samfund bruges Newtons 2. lov overalt, hvor man vil beskrive ting, der bevæger sig under påvirkning af en ydre kraft,« fastslår Paul Hjort.

Et kæmpespring for menneskeheden

Ifølge Poul Hjorth viser formlen pudsigt nok også, at et legeme godt kan bevæge sig, selvom det ikke bliver påvirket af en ydre kraft.

Isaac Newton slog i mange år sine folder som professor i matematik ved Cambridge University i England.

Dette var så overraskende og syntes så naturstridigt i datiden, at Newton ophøjede denne del til en anden naturlov, der fik navnet ’Newtons 1. lov’.

Det var baggrunden for udtalelsen: »Nu er det vist Isaac Newton, der står for fremdriften,« som kom fra en af astronauterne i det bemandede månefartøj Apollo 8, da det i december 1968 havde slukket alle motorer og susede af sted i det tomme rum mellem Jorden og Månen.

»Nogle måneder senere tog Armstrong menneskehedens første skridt på månen og udtalte de berømte ord: ’Det er kun et lille skridt for mennesket, men et kæmpespring for menneskeheden’. De skridt havde ikke været mulige uden Newton,« fastslår Poul Hjorth.

Artiklen er tidligere bragt i Magisterbladet.

I denne video får du illustreret Newtons 2. lov af forskere fra MacMillan Space Centre:

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk