122 krydsermissiler af typen Tomahawk. Det var, hvad det amerikanske militær slap løs mod den libyske diktator Moammar Gaddafis luftforsvar.
Til omkring 1 million dollar pr. styk er det ikke hvilket som helst våben, koalitionenen lod bane vejen ind i Libyen for sig.
Missilerne er hurtige, særdeles manøvredygtige og udstyret med den nyeste teknologi. Magasinet Wired går så vidt som til at kalde Tomahawk-missilerne for de pilotløse droneflys kamikaze-kusiner: robot-styrede luftfartøjer, fyldt med sprængstof, og uden intention om at vende sikkert hjem til basen.
»At bruge Tomahawk-missiler er lidt af en døråbner,« fortæller militæranalytiker og major Esben Salling Larsen, der er ekspert i blandt andet missiler og droner.
Missiler er døråbnere
Med døråbner mener Esben Salling Larsen, at Tomahawk-missilerne er særdeles effektive, hvis man vil svække fjenden.
»Missilerne kan bruges til at ødelægge baser, radarer eller bunkere, der er vigtige for fjenden. I tilfældet Libyen brugte man missilerne til at smadre dele af luftforsvaret, og dermed blev der åbnet for, at man kan sende fly ind og bombe med en mindre risiko,« forklarer Esben Salling Larsen.
Flyver langt og lavt
Tomahawk-missilernes force er, at de kan flyve langt og lavt. Omkring to timers flyvetid eller 1600 kilometer har de i sig, og de er i stand til at flyve så lavt, at de kan undgå fjendens radar. Nogle af dem kan endda omprogrammeres til nye mål, selvom de er sendt af sted.
Generelt er missilerne dog mindre styrbare end ubemandede fly som droner. Når de bliver sendt af sted, for eksempel fra en ubåd, vil de som regel allerede have alle de informationER, de senere skal bruge, fortæller Esben Salling Larsen.
Bygget til atomprogram
\ Fakta
Krydsermissiler har været brugt siden Anden Verdenskrig, mens denne generation af Tomahawk-missiler blev udviklet som en del af atomprogrammet i 80'erne.
De lidt ældre Tomahawk-missiler navigerer ud fra såkaldt inerti-navigation, som giver missilet mulighed for at navigere helt uden kontakt med omverdenen. Det sker ved at udnytte computer, bevægelsessensorer og rotationssensorer, der løbende udregner position, retning og hastighed for et bevægeligt objekt som et missil eller en ubåd.
Inertinavigation er dog besværet af, at små regnefejl i et enkelt parameter giver større regnefejl i den samlede udregning. Dermed kan der opstå store uregelmæssigheder på sigt.
Navigationsmetoden blev opfundet omkring anden verdenskrig, hvor også de første krydsermissiler blev til. Inertinavigation er blevet anvendt til Tomahawk-missiler siden 80'erne , hvor de dødbringende missiler oprindeligt blev konstrueret med henblik på at bære atomvåben.
Flyver på avanceret software
De nyeste Tomahawk-missiler er GPS-styrede. Undervejs på deres rute mod målet holder GPS-checkpunter dem på rette spor. Når de nærmer sig målet træder et system ved navn Terrain Contour Matching i kraft.
Ved hjælp af en radar-styret højdemåler matcher missilet sine målinger mod en database af satellit-generede billeder for at sikre, at højde og retning er rigtig.
Til slut bliver målet matchet mod et gemt billede af det samme mål for at sikre, at de er ens. Det sker ved hjælp af Digital Scene-Mapping Area correlation software.
Bombefly fortsætter arbejdet
Når Tomahawk-missilerne har gjort deres job som dødelige døråbnere, tager almindelige bombefly typisk over, fortæller Esben Salling Larsen.
»Missilerne er ikke så gode til bevægelige mål som kampvogne, og det er deres svaghed, at de kun kan bruges mod stationære mål. Desuden er missilerne meget dyre, og det er billigere at følge op med fly,« siger han.
