Solceller lavet af plastik og printet ud på en almindelig trykkerimaskine. Det kan måske blive en af fremtidens teknologier til at skaffe os strøm fra vedvarende energikilder.
»Som de første i verden har vi sat plastsolceller til elnettet,« fortæller Torben Damgaard Nielsen, der er innovation og forretningsudvikler på Risø DTU National Laboratorium for Bæredygtig Energi.
Risø har som et forsøg koblet tre paneler med plastsolceller til elnettet. Plastsolcellerne er lavet på trykkerimaskiner på Risø, og hvert panel leverer syv watt.
Selvom cellerne er sat til elnettet, får forskerne ikke penge for strømmen endnu. Solcellerne kan drive små elektriske apparater, som en lommeradio eller oplade en mobiltelefon, men de i alt 21 watt er ikke nok til, at det kan betale sig at opkræve penge fra elselskaberne for strømmen.
Solcellerne er sat til elnettet for at demonstrere, at det kan lade sig gøre.
Plast er nemmere
Normalt laves solceller af silicium, hvilket både er dyrt og besværligt.
Plastsolceller derimod laves, som navnet antyder, af plastik. Det er nemmere og billigere, især hvis plastsolcellerne sættes i masseproduktion.
Samtidigt kan de laves på almindelige trykkerimaskiner, for eksempel maskiner der normalt bruges til at trykke logoer på plastikposer.
Man laver solcellerne ved at erstatte blækket i trykkerimaskiner med lysfølsomt flydende plast og printe det på en tynd plastfilm. I stedet for en rulle indkøbsposer får man en stor rulle med solceller.
Maskinerne på Risø kan i løbet af en halv time, uden uheld, printe mere end hundrede meter solceller.
Syv watt
Solcellerne, som er sat til elnettet, leverer elleve watt i alt, men de laver jævnstrøm, så før elektriciteten kan sendes ud i elnettet, skal den omformes til vekselstrøm. Det giver et tab på cirka fire watt. Der er altså syv watt tilbage pr. panel, når strømmen ryger ud i elnettet.
»Solcellerne har udviklet sig markant det sidste år. Prisen, holdbarheden og effektiviteten er blevet meget bedre. Resultaterne er meget lovende
Torben Damgaard Nielsen
Det er mindre end almindelige solceller, men forskerne på Risø mener, at cellerne er på rette vej.
»Solcellerne har udviklet sig markant det sidste år. Prisen, holdbarheden og effektiviteten er blevet meget bedre. Resultaterne er meget lovende,« siger Torben Damgaard Nielsen.
Klassisk ramme
I testen er solcellerne pakket ind i glas og ramme på samme måde som almindelige silicium solceller. Indpakningen beskytter mod ilt og vand. På den måde kan solcellerne holde i mere end et år udendørs.
Normalt pakker forskerne cellerne ind i en plastbarriere, som den man kender fra fødevareindustrien.
Indpakket i plast er solcellerne bøjelige og kan sættes på stort set alt, hvad man kan forestille sig. Til gengæld holder de ikke nær så længe.
Fra solhat til mobil
Plastsolceller er indtil videre bedst til små elektriske apparater.
»Som demonstration lavede vi solhatte til Roskilde Festival sidste sommer. Nu har vi lavet en mobiltelefonoplader, der kan lade alle almindelige mobiltelefoner op,« siger Torben Damgaard Nielsen.
Solcellerne på opladeren er femogtyve gange tredive centimeter, lidt større end et almindeligt stykke printerpapir.
Under Roskilde Festival 2008 monterede Risø solceller på toppen af bøllehatte. Cellerne leverede strøm til en lille radio. Solhatten blev delt ud til festivalgæsterne som under skyfri himmel kunne høre soldreven radio.
På det tidspunkt kostede det 33.500 kroner, at fremstille solceller, der kunne levere èn watt strøm.
Nu koster det 111 kroner at lave samme mængde strøm, og Risø forventer, at prisen kommer ned under 30-40 kroner inden udgangen af året.
