Kunstig intelligens kan hjælpe på alarmcentralen
Danskudviklet software kan hjælpe telefonpasserne på alarmcentraler med at træffe overmenneskelige beslutninger.

Er der brug for en ambulance eller ej? En avanceret computerguide er i stand til at træffe beslutningerne på blandt andet alarmcentraler. (Foto: Henrik Bøgh)

Er der brug for en ambulance eller ej? En avanceret computerguide er i stand til at træffe beslutningerne på blandt andet alarmcentraler. (Foto: Henrik Bøgh)

Fra april 2011 stiller politikfolkene på landets alarmcentraler om til en sygeplejerske eller læge, hver gang opkaldet handler om en ulykke eller akut sygdom.

Det sundhedsfaglige personale har nemlig et bedre grundlag for at vejlede om førstehjælp og vurdere om en ambulance er nødvendig.

Men deres kræfter kunne være brugt bedre ude på de personalehungrende hospitaler, lyder det fra en dansk forsker.

For med hjælp fra en højteknologisk spørgeguide kan personer uden en sundhedsfaglig baggrund give vejledning og træffe beslutninger, der overgår det mennesker normalt kan overskue, fortæller, Thorsten Ottosen. Han er ph.d.-studerende ved gruppen for maskinintelligens på Institut for Datalogi, Aalborg Universitet.

Spørgeguiden minder i grove træk om de fejlfindingsprogrammer til computeren, som mange kender fra deres hjemme-pc. Programmet hjælper telefonpasseren med at stille de rigtige spørgsmål til personen i den anden ende af linjen.

I takt med at spørgsmålene om ulykken bliver besvaret, regner programmet sig frem til, hvordan personerne omkring den tilskadekomne skal give førstehjælp og om der er behov for en ambulance.

Eksperter leverer indholdet

Guidens indhold er opbygget af eksperterne inden for området. I dette tilfælde kunne de være læger og ambulancereddere. Computeren vil med sin regnekraft være i stand til at basere sine beslutninger på eksperternes samlede viden og erfaring.

»Man får en syntese mellem eksperternes viden og computerens regnekraft. I vores optik er det langt bedre end det, som et enkelt menneske kan klare. Mennesker kan kun benytte få informationer af gangen,« siger Thorsten Ottosen.

»Guiden kan hele tidens opdateres med ny viden og anbefalinger. På den måde behøver man ikke bruge tid og penge på kurser og efteruddannelse af medarbejderne og så giver det en ens service uanset hvor i landet, man ringer fra«, siger Thorsten Ottosen

Sandsynlighedsregning for viderekomne

Guiden bruger blandt andet et såkaldt bayesiansk netværk, som er en matematisk-statistisk metode til at udføre sine beregninger. Metoden blev udviklet i slutningen af 1980'erne og er baseret på klassisk sandsynlighedsregning kombineret med moderne grafiske algoritmer.

Metoden bruges til at finde sammenhængen mellem årsag og virkning. På alarmcentralen vil dette f.eks. kunne hjælpe med at finde årsagen til at en person har fået et ildebefindende og rådgive derefter.

Metoden bruges også af læger til diagnosticering af bl.a. kræft. Ved at beskrive symptomerne, kan det Baysianske netværk regne sig frem til sandsynligheden for en række diagnoser.

Fokus på omkostninger

Ud over Bayesianske netværk udregner guiden også omkostningerne af hver enkelt handling,
»Det gør computeren i stand til at tage alle handlinger og deres konsekvenser i betragtning - inklusive de konsekvenser en handling måtte have i fremtiden«, siger Torsten Ottosen. På den måde finder programmet f.eks. frem til om det ville være mest fornuftigt at sende en ambulance eller en lægebil.

Programmet til at guide telefonsamtalerne er udviklet i et samarbejde mellem Institut for Datalogi på Aalborg Universitet og virksomheden Dezide, der er i sin blev startet af forskere og studerende fra samme universitet.

Grundteknologien er udviklet på Aalborg Universitet og gjort kommercielt af Dezide. Lignende programmer er allerede blevet brugt til at vejlede telefonpasserne i computervirksomhedens Hewlett-Packards kundeservice. Derfor vurderer Thorsten Ottosen, at programmet kan gøres klar til brug til alarmcentraler eller andre steder i løbet af få måneder.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk