I 2013 kom læssevis af nye spil, gadgets og kulturtilbud til verden. Mange af dem gik den slagne vej via banker, investorer og distributører, men flere kom nedefra i en skala vi ikke har set før.
3 millioner forbrugere valgte at finanisere gode ideer med deres egne penge via crowdfunding, og den 3. marts 2014 rundede siden Kickstarter $1.000.000.000 i 'pledges'.
Men hvad er det dér crowdfunding egentligt for noget?
Kickstarter eksploderede i 2013
Ifølge deres nyligt udgivne tal, blev 2013 et skelsættende år for crowdfundinghjemmesiden Kickstarter. 3 millioner mennesker fra 214 lande 'pledgede' 480 millioner dollars til forskellige projekter kloden rundt, svarende til 7.219.705 kroner om dagen!
Det realiserede næsten 20.000 projekter – fra en lokal skatebane, i Philadelphia, over en cykeldreven helikopter og en oscarvindende film, til forskning i selvlysende planter som gadelygter.
Den største støttemodtager var musik, mens computerspilsindustrien klart stod bag de enkeltprojekter der fik størst støtte.
Hvordan fungerer crowdfunding?
Crowdfunding er simpelt. Hvis nok mennesker vil støtte en ide med deres egne penge, bliver den realiseret.
Idéer - fra en vegansk foodtruck et sted i USA, over en fransk Google-brille klon, til danske computerspil - præsenteres med en video på hjemmesider som Kickstarter, der fungerer som en slags markedsplads.
Sammen med præsentationen specificerer man hvor mange penge der skal samles for at projektet kan realiseres, og evt. hvad forbrugerne kan få i 'belønning' for at støtte idéen (f.eks. faktisk at få tilsendt en Ouya-konsol når den er klar, eller at få dit navn på en væg på forskningsuniversitetet).
Folk forpligter sig til at støtte med et selvvalgt beløb, oftest ud fra variationer over den tilhørende vare. Hvis et økonomisk minimumsmål nås, bliver pengene trukket fra vores kreditkort og realiseringen sættes i sving. Hvis ikke, koster det ingenting.
Og så kan man bare læne sig tilbage og vente. Jeg venter f.eks. stadig på et EEG-pandebånd, der skulle have været klart i sommeren 2013.
Psykologisk lokkemad
Nogen gange sætter idemageren også 'stretch goals' - de ekstra ting de som producent kan opnå, hvis der kommer rigtigt mange penge – f.eks. bedre asfalt på den lokale skatebane eller tilføjelsen af ekstra planeter i et rumfartsspil. Nogen gange er der også individuelle tilkøb, som en ekstra unik kickstarter spillebrik for $10.
Mange gange gives ekstraprodukterne eller særligt favorable priser kun til en begrænset gruppe 'early birds'.
Dét skaber en fornemmelse af begrænsede resurser og eksklusivitet, hvilket har stor psykologisk magt og bl.a. bruges flittigt i gamificationsammenhæng.
Halvdelen fejler
Kickstarter er en legeplads for amatørkulten. Mange spil er virkeligt grimme og amatøragtige, og et udtryk for at alle der kan lave lidt 8-bit grafik og efterabe sine yndlingsspil fra 90'erne, nu kan komme ud nu æteren.
Ser man på åbne data, er der i Kickstarters samlede levetid blevet finansieret 54.803 succesfulde projekter, mens 70.658 fejlede fordi der ikke var økonomisk opbakning til dem.
I sidste ende kikser 56% altså, hvilket må siges at være en kontant og effektiv måde at syreteste en forretningsidé. Og det er endda efter den praktiske sortering der ligger i at lave en tilfredsstillende præsentation, der kan godkendes af Kickstarter.
Ikke altid 'den lille idemager'
Man skal selvfølgelig ikke være blåøjet. Mange kickstarterprojekter var blevet finaniseret af private investorer uanset hvad, så crowdfundingkampagner kan bare være en smart måde at skaffe buzz, eller teste vandene før fabrikken sættes i sving.
For det meste er bagmændene heldigvis helt åbne om dette, og måske kan selv dén brug af crowdfunding være med til at sikre en mere bæredygtigt forbrug i fremtiden – hvis kun få vil købe, behøver man ikke at producere læssevis af enheder, der bare skal smides ud.
