Filosof: Genteknologier bør udvikles, selv om de er risikable

Malaria dræber 1.000 mennesker om dagen.

At få bugt med den dødbringende sygdom har længe været en drøm for forskerne, og nu er der endelig begyndt at ske noget.

For et år siden lykkedes det forskere at skabe malariaresistente myg, som ved hjælp af en indkodet genteknologi sikrede, at den resistente egenskab blev overført til næste generation.

I et forsøg sendte de to resistente myg ind i en flok på 30 almindelige myg. De resistente myg havde desuden fået et gen, der gjorde deres øjne røde, frem for den almindelige hvide farve, så forskerne kunne kende forskel på, hvilke myg der havde det resistente gen.

Gene-drivers kan ændre en art for evigt

Efter to generationer var der 3.800 myg i flokken, og alle havde røde øjne.

Teknikken kaldes ‘gene-drivers,’ og den sørger for, at bestemte genetiske egenskaber altid vil nedarves på trods af de biologiske love, vi kender fra naturen.

»Med den her teknik kan man ændre en art for evigt. Det kan forårsage uoprettelig skade, hvis vi udrydder en art eller et økosystem,« fortæller Andreas Christiansen, der er ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet, hvor han forsker i etiske problemstillinger ved syntetisk biologi.

Læs også: CRISPR: Ny genteknologi revolutionerer videnskaben

Det lyder både fantastisk og frygtindgydende, men Andreas Christiansen mener alligevel, at det er en verden, vi bør udforske.

Her forklarer han etikken bag brugen af forskellige genteknikker.

Må vi ændre i naturen?

Andreas Christiansen beskæftiger sig med to centrale spørgsmål i sin forskning. Det ene handler om, hvorvidt det er forkert at ændre i ’naturens orden’. Det andet vender vi tilbage til.

»Der findes den her idé om, at naturen er noget vi skal beskytte, eller at det naturlige er godt i sig selv. At det for eksempel på en eller anden måde er at overtræde en biologisk arts rettigheder, hvis man ændrer den,« siger han.

Ved at analysere forskellige argumenter i litteraturen kigger han nærmere på, om der er noget om snakken.

Læs også: Forskere svarer på elevers spørgsmål om genteknologien CRISPR

Er det naturlige i sig selv noget særligt, vi bør værne om, uafhængigt af konsekvenserne?

Er det for eksempel forkert at fjerne malaria, hvis det ikke har nogle negative konsekvenser for økosystemet og kun har positive effekter for mennesket?

»Det er besværligt at besvare, for ideen om, at det er forkert at ændre på naturen uanset konsekvenser, har ofte nærmest en religiøs karakter. Men i store træk holder de argumenter, der bliver givet for idéen, ikke,« siger han.

Vi skal handle ud fra forsigtighedsprincippet

Den anden del af Andreas Christiansens projekt drejer sig om et lidt mere håndgribeligt dilemma:

Gør det gavn, eller gør det skade, når vi ændrer i biologien? Og kan vi ændre det tilbage?

»Vi ved, at der er en masse af vores aktiviteter, der kan ændre miljøet på en måde, som vi ikke kan ændre tilbage. Derfor bliver det mere vigtigt, vi ikke gør skade i første omgang. Det er det, forsigtighedsprincippet går ud på,« siger Andreas Christiansen.

Læs også: Genteknologi fjerner giften fra farlige planter

Forsigtighedsprincippet blev formuleret i 1970‘ernes debatter om miljøbeskyttelse, fortæller han.

»Fordi naturen er et komplekst system, kan det være svært at forudse effekterne, når vi griber ind. Og hvis vi stresser systemet meget, kan det føre til såkaldte 'brud'. For eksempel er global opvarmning et brud, for når CO2-indholdet i atmosfæren når over et vist niveau, så fører det til en effekt - men vi har ikke den effekt overhovedet, heller ikke i mildere form, ved et lavere CO2-niveau,« forklarer Andreas Christiansen.

Bedre at være tilbageholdende med nye tiltag

Derfor mener han, at det kan være bedre at være lidt tilbageholdende med noget nyt, så man kan se, om det har en negativ effekt.

»Hvis ikke, kan man altid skrue op senere, men hvis man går for langt i første omgang, så har man måske ikke mulighed for at skrue tilbage senere,« siger han.

Forsigtighedsprincippet blev udbredt for at undgå argumentet om, at vi skal være sikre på, at noget er farligt, før vi forbyder det.

»For eksempel var der store problemer med asbest i starten af 1900-tallet. Det viste sig at være meget farligt, men det tog utroligt lang tid at handle på det, blandt andet fordi industrien argumenterede for, at det ikke kunne fjernes, så længe vi ikke var sikre på effekten. Den samme problematik opstod i tobaksindustrien.«

I dag er forsigtighedsprincippet traktatfæstet i EU-retten og anerkendt af dansk ret.

Teknikken kan bruges til både godt og ondt

Genteknikkerne har både store fordele, og, omend mere usikre, store risici. Derfor er det ifølge Andreas Christiansen også forkert, hvis man enten er fuldstændigt for eller fuldstændigt imod dem.

»Man bør ikke se på hele teknologien for at finde ud af, om den kan bruges til noget dårligt, men man bør i stedet kigge på de enkelte dele og kigge på risikoen,« siger han.

Syntetisk biologi har nemlig potentiale til at standse fremtidige pandemier af dødbringende sygdomme, men teknikken kan samtidig være farlig i de forkerte hænder.

»Syntesebiologi kan for eksempel bruges til at gøre vira bedre til at dræbe mennesker eller til at gøre det muligt at producere kendte, farlige mikroorganismer, som for eksempel kopper eller den spanske syge. Men man kan forbyde offentliggørelse af genomsekvensen for den slags vira eller bakterier, så en ny Osama Bin Laden ikke lige kan slå den op på Nature på computeren. Man må lave en individuel vurdering af, hvor sandsynligt det er, at terrorister vil forsøge sig med ’bioterror’, og om de har evnerne.«

»Generelt virker fordelene til at være mere sandsynlige«

Andreas Christiansen er ikke i tvivl om, at vi bør forske mere i teknikkerne. Med til forskningen i teknikkens muligheder skal dog ske et omfattende arbejde omkring, hvordan den benyttes, og hvilke effekter det kan have.

Hvis vi sætter noget ud i naturen, der ændrer den for evigt, så er vi også nødt til at vide, om den virker, som vi gerne vil have den til. I komplekse økosystemer kan det nemlig være svært at overskue, hvilke effekter enkelte arter har på miljøet.

Læs også: Genteknologi kan afsløre medicins bivirkninger

Sætter vi for eksempel myg med et specielt gene-drive ud, så er det ifølge Andreas Christensen en god idé at have lavet en ‘modgift’ - altså myg med et nyt gene-drive, der kan slette det gamle - som vi kan bruge, hvis nu den første slags myg ikke har den tilsigtede effekt.

»Vi bliver nødt til at forske mere i det her, så vi ved mere om de her lidt abstrakte situationer. Og når vi så er tættere på at udlede for eksempel et gene-drive, så ved vi nok om sikkerheden af dem, og hvilke fordele, der er,« siger han.

Negative effekter virker mere usandsynlige end positive

Generelt mener Andreas Christiansen også, at de mulige negative effekter ved teknikkerne virker mere abstrakte og mindre sandsynlige, end de positive.

»Det er svært at bruge et risikoargument til at stoppe forskningen. Det er værd at forsøge at udvikle de her teknologier, og jeg er nok også tilbøjelig til at mene, at de værste risici er relativt spekulative,« siger han.

»Det her er ikke bare teknologier med et simpelt, kommercielt mål. Vi kan forhindre, at folk dør af alle mulige sygdomme, og vi kan i princippet erstatte hele den kemiske industri med et grønt alternativ gennem syntesebiologi. Teknikkerne er med til at klare de udfordringer, som EU og andre i dag kalder grand challenges (store udfordringer red.) – såsom fremtidens energiforsyning, sygdomsbekæmpelse og fødevaresikkerhed.«