Europæisk klimasatellit endelig på plads

I 2005 gik det galt.

En programmeringsfejl fik klimasatellitten Cryosat til at forulykke under opsendelsen.

Skuffelsen var stor.

Både blandt de mange klimaforskere, som havde set frem til satellittens strøm af isdata, og i ESA (European Space Agency), der stod bag opsendelsen.

ESA fik dog hurtigt køreplanen for en ny satellit på plads.

Og i april i år lykkedes det så, fra en underjordisk silo på Baikonur-rumcenteret i Kasakhstan, at sende Cryosat-2 i omløb om polerne.

Det betyder, at klimaforskerne de kommende år vil få mere sikre data om, hvor hurtigt klodens is smelter, og hvad der styrer afsmeltningen.

Nøjagtige ismålinger

Forskerne har de seneste syv år først og fremmest hentet deres isdata fra den amerikanske ICESat-satellit. Den anvender laserteknologi til at måle ændringer i ismasserne på land og til havs men har det problem, at laseren ikke kan se gennem skyer.

Det kan Cryosat-2 med sin radarteknologi. Og fra sin bane om Jorden i ca. 700 kilometers højde er den leveringsdygtig året rundt. Cryosat-2 har også et fortrin, når det drejer sig om at måle havis.

Den kan nemlig i modsætning til ICESat se igennem snelaget oven på isen og er derfor i stand til at til at måle isens tykkelse mere præcist. Det er ikke kun vigtigt for klimaforskningen, men også for skibsnavigationen og for de olieselskaber, som planlægger efterforskning i det arktiske område.

Fokus ændrede sig undervejs

Da Cryosat kom på tegnebordet for mere end 10 år siden, var det især målinger af havisen, som var målet.

Men da de grønlandske gletsjere i begyndelsen af 2000-tallet pludselig begyndte at bevæge sig hurtigere, kom der også fokus på de store ændringer i Indlandsisens randområder.

Så i dag er satellittens data fra dette område blevet meget værdifulde.

ICESat udbrændt

Det var ved at være i 11. time, at Cryosat-satellitten kom op. ICESat, som blev opsendt i 2003, var udtjent og brændte op i atmosfæren i september 2010.

De tre lasere den var udstyret med brændte langsomt ud, og satellitten kørte i længere tid på stærkt nedsat kraft. Bygningen af ICESa -2 er allerede i gang, og efter planerne skal den sendes op i 2015.

For at dække overvågningen af Indlandsisen og Antarktis i de mellemliggende år, har NASA investeret $50 mio. i flyprogrammet IceBridge, der skal indsamle isdata fra fly.

Stor dansk interesse

Der er et meget synligt dansk fingeraftryk på Cryosat-projektet: Danmarks største rumfartsvirksomhed, Terma A/S, har leveret stjernekameraer til missionen, og Rene Forsberg fra DTU Space sidder i Science Advisory Group for Cryosat.

Også på den videnskabelige front har CryoSat dansk deltagelse:

Der har været danske forskere involveret i planlægningen af feltkampagner til kalibrering og validering af missionen fra:

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Meteorologiske Institut De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Københavns Universitet.

Værdifulde for jagten på olie på Grønland

Danske forskere vil også få et meget synligt udbytte af datastrømmen fra Cryosat i fremtiden, forklare Rene Forsberg:

»Danske institutioner har allerede nu anmeldt, hvilke forskere der vil have data, og vi kan se, at der er tale om en forholdsvis bred kreds. Der er især mange, der vil bruge oplysningerne til at undersøge istykkelser, geofysik og lignende.«

»Ikke mindst vil de nye data blive brugt til at følge, hvordan havisen i Polhavet udvikler sig, og til at få klarhed over, om afsmeltningen går så stærkt, som det bliver påstået.«

Rene Forsberg understreger, at de mange isdata fra Cryosat-2 også vil være meget værdifulde i forbindelse med de kommende olieefterforskninger og -udvindinger i Grønland.

Interessen fra olieselskaberne har været meget stor i den netop afsluttede licensrunde for Baffin Bugten. Og i øjeblikket er Råstofdirektoratet i Nuuk i gang med at forberede udbud af efterforskningslicenser ud for Nordøstgrønland.

Lavet i samarbejde med Polarfronten.