28 måneder på Mars: Se Curiositys fantastiske billeder
Robotbilen Curisity har siden august 2012 kørt rundt på Mars. Se de mange fascinerende billeder, som Curiosity har sendt hjem til Jorden fra den røde planet.

I august 2012 modtog et forskerteam et opkald fra den amerikanske præsident, som ville give dem en lykønskning.

»I 'gutter' er eksempler på amerikansk know-how og opfindsomhed. Det er virkelig en fantastisk bedrift,« lød det fra præsident Barack Obama ifølge New York Times.

Forskerholdet kom fra den amerikanske rumfartsorganisation NASA, og de havde netop sørget for, at køretøjet Curiosity var blevet sikkert afleveret på planeten Mars.

Den 899 kilo tunge robotbil var landet på den røde planet efter en 563.000.000 kilometer lang rejse fra Jorden.

Curiosity giver ny viden

Siden landingen har Curiosity udforsket Mars og blandt andet boret ned i klipper, 'sniffet' til atmosfæren, kørt rundt i et krater, analyseret prøver og ikke mindst taget billeder af en verden fjernt fra vores egen.

I galleriet ovenfor kan du se et udpluk af de flotteste fotografier, Curiosity har sendt ned til Jorden.

Ud over billederne har Curiosity-missionen også ført til ny viden om vores naboplanet og solsystem.

For nyligt viste en undersøgelse eksempelvis, at der er metan i Mars atmosfære - og at indholdet af metan svinger gevaldigt omkring det såkaldte Gale-krater, hvor Curiosity oprindeligt landede.

Metan er interessant, fordi det ifølge forskerne kan være tegn på liv, men en forsker vurderer over for Videnskab.dk, at det er mere sandsynligt, at metanen stammer fra geologisk aktivitet på Mars.

Det kan du læse mere om i artiklen Metan fundet på Mars kan stamme fra liv - eller vulkaner.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.