Forskerne Viggo Andreasen og Lone Simonsen vinder RUC’s forskningsformidlingspris
Pris RUC COVID-19 Viggo Andreasen og Lone Simonsen vinder RUC’s forskningsformidlingspris

Viggo Andreasen og Lone Simonsen modtager RUC's forskningsformidlingspris for deres bidrag i mediernes dækning af COVID-19-pandemien. (Pressefoto af Viggo Andreasen: Kasper Hornbæk. Lone Simonsen: Lars Svankjær).

Viggo Andreasen og Lone Simonsen modtager RUC's forskningsformidlingspris for deres bidrag i mediernes dækning af COVID-19-pandemien. (Pressefoto af Viggo Andreasen: Kasper Hornbæk. Lone Simonsen: Lars Svankjær).

Kilde: 
08 marts 2021

Lektor i matematik Viggo Andreasen og professor i epidemiologi Lone Simonsen er mandag blevet hædret med RUC’s forskningsformidlingspris.

Det skriver Roskilde Universitet (RUC) i en pressemeddelelse.

Prisen gives til en forsker eller en gruppe af forskere, »der har ydet en særlig formidlingsindsats inden for det seneste år«.

»Ud over at både Lone Simonsen og Viggo Andreasen er virkelig gode til at kommunikere lettilgængeligt og med udgangspunkt i modtagernes forståelse og hverdagsliv, så er det imponerende, at de har kunnet kombinere dette med både grundforskning og myndighedsbetjening,« lyder begrundelsen fra priskomitéen i pressemeddelelsen.

Årets modtagere af RUC’s forskningsformidlingspris har adskillige gange været brugt som eksperter i medierne i forbindelse med corona-pandemien.

De to forskere arbejder tæt sammen, hvor de kombinerer matematisk modellering af data med viden om tidligere epidemiers historie og kvantitativ indsigt i, hvordan epidemier breder sig, samt hvad man kan gøre for at inddæmme dem, lyder det i pressemeddelelsen.

Priskomitéen består af:

  • Maja Horst, professor på DTU.
  • René la Cour Sell, direktør, Roskilde Kongres- og Idrætscenter.
  • Peter Kjær, prorektor, RUC.
  • Elisabeth Hvas, vicedirektør for Kommunikation og Rektorsekretariat, RUC.

Med prisen følger 25.000 kroner, der gives til forskningsaktiviteter.

Viggo Andreasen og Lone Simonsen har været meget aktive på Videnskab.dk's Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Vi takker mange gange for indsatsen, herunder kan du læse nogle af deres velskrevne artikler

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.