Tordner det mest om natten?
En læser spørger, om tordenvejr er ligeglad med, om det er dag eller nat, eller om det foretrækker at hærge om natten.
lyn torden sommer uvejr

Når Solen går ned, og temperaturen falder, øges risikoen for tordenvejr. (Foto: Shutterstock)

Når Solen går ned, og temperaturen falder, øges risikoen for tordenvejr. (Foto: Shutterstock)

Så skal vi til det igen. Det er blevet højsæson for tordenvejr. 

Tordenvejret har fået fire-årige Carl fra København til at spørge sine forældre:

»Tordner det egentlig mest om natten?«

»Godt spørgsmål!« udbrød forældrene, som dog indrømmede, at det ikke lige var noget, de kunne svare på og derfor overlod det til Videnskab.dk.

Natten afkøler skyer oppefra

Spørgsmålet er med lynets hast blevet ekspederet videre til lektor i geofysik Aksel Walløe Hansen fra Københavns Universitet.

»Ja, der kan være en tendens til, at det tordner mest om natten, især i de subtropiske og tropiske egne, hvilket man har en god forklaring på,« siger han, og fortsætter:

»For at der kan opstå torden, skal der opbygges en voldsom spændingsforskel mellem skyernes top og bund eller mellem sky og jordoverfladen. Det kræver kraftige vinde inde i skyen, der kan ionisere skyens partikler og typisk fører positive og negativt ladede partikler til henholdsvis toppen og bunden af skyen,« siger geofysikeren og forklarer, at vinde af den kaliber typisk opstår om natten, hvor regnbyger bliver afkølet ekstra meget i toppen.

Toppen af skyerne udstråler nemlig hele tiden varme til den øverste del af atmosfæren, og om aftenen, når Solen går ned, er der ikke noget til at poste energi tilbage i skyerne. Konsekvensen er, at temperaturen i skyernes top begynder at falde markant, når mørket falder på.

Vinden opbygger spænding

Jo større temperaturforskel, der er mellem toppen og bunden, des mere ustabil bliver luftmassen, og des højere op i atmosfæren kan skytoppen nå. Det skaber kraftigere opadrettede vinde i skyen.

Lyns strømstyrke

Et typisk lyn varer i ca. 1/4 sekund og består af tre til fire hovedudladninger med ca. 0,04 sekunders tidsinterval.

Det typiske lyn overfører kortvarigt en strøm på ca. 10.000 ampere og en elektrisk ladning på i alt ca. 25 coulomb.

Strømstyrken varierer, og der er målt lyn med strømstyrke op til 200.000 ampere på det tidspunkt, hvor lynet springer.

Den kraftige vind får skyens partikler til at gnide hårdt mod hinanden, så partiklerne bliver ioniserede, og konsekvensen er, at de positive ladninger strømmer op til toppen af skyen, mens de negative ladninger lægger sig i bunden af den.

Derved opbygges en kraftig spændningsforskel, og det er den, der i sidste ende udløser lyn.

Han understreger dog, at tendensen til nattetorden er knap så tydelig i Danmark end den er længere mod syd, fordi mange vejrsystemer føres ind over landet som fronter, der er bygget op helt andre steder.

Telefonen ufarligt tidsfordriv

Skyernes trang til at buldre om natten er altså noget, vi må finde os i, men ud over støjen, så er der sjældent noget at være bange for. Langt størstedelen af alle lyn foregår nemlig inde i skyen, mens det kun er de færreste, der reelt slår ned i jordens overflade.

Så hvad skal man så fordrive tiden med, mens regnen hamrer mud ruden, og det buldrer løs?

En oplagt ting er at få sig en hyggesludder med vennerne via telefonen eller over nettet, men den slags tidsfordriv er der mange, der holder sig fra af frygt for at få et elektrisk stød.

For ti år siden gav det også fin mening at holde sig fra fastnettelefonen (der er koblet til telefonettet via ledninger eller kabler, modsat mobiltelefonen, der fungerer via radiobølger, red.), da et lynnedslag kunne udløse et elektrisk signal i det netværk af luftkabler, som hang frit mellem masterne.

»Dengang kunne der ryge en impuls fra ledningsnettet og ned i telefonen. Men den fare er elimineret i dag, da alle kabler er gravet ned eller beskyttet i bygninger. Så der er ikke øget risiko for at få et smæk over fingrene, hvis man snakker i telefon, når det lyner og brager,« siger Aksel Walløe Hansen.

(Artiklen blev første gang publiceret den 27. maj 2009)

Kan man forudse, hvor et lyn slår ned?

Mange tror, at de kan forudse, hvor lyn typisk vil slå ned, fordi de har en tendens til at ville slå ned i ting, der rager op i landskabet.

Men spørger man Aksel Walløe Hansen, så er lyn mere uregerlige end som så:

»Jeg hørte engang et foredrag af en rigtig ekspert i lyn og torden, som sagde, at man ikke kunne bruge sin intuition til at gennemskue, hvad der fangede, og hvad der ikke fangede et lyn. Lyn har deres eget liv og lader sig ikke styre.« 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk