Hvorfor uddøde den hvide hundelort?
CLASSIC: Hvorfor er det kun brune hundelorte, der dekorerer gader og stræder? Engang fandtes der også hvide, skriver en læser.

Hundens foder har ændret sig i forhold til for 20 år siden, hvor den tit fik rester, hvilket også ville sige deciderede knogler, som blev til en slags hvid cement nede i hundens mave. (Foto: Colourbox)

Hundens foder har ændret sig i forhold til for 20 år siden, hvor den tit fik rester, hvilket også ville sige deciderede knogler, som blev til en slags hvid cement nede i hundens mave. (Foto: Colourbox)

 

Spørg Videnskaben Classic

Cirka en gang om ugen 'genudsender' vi tidligere spørgsmål og svar fra Spørg Videnskabens arkiv.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 5. september 2008.

Hvor blev de hvide hundelorte af?

Det har Jens Brandt undret sig over. Han er 43 år og husker, at dengang han var dreng, lå der hvide hundelorte på gaden. Men dem ser han ikke i dag. I dag er de alle brune. Han spørger, om det er et tilfælde, eller om hundens kost har ændret sig.

Hans Henrik Dietz fra Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme, LIFE, Københavns Universitet, ler, da han bliver stillet spøgsmålet.

Det kan godt være, at de hvide hundelorte stort set ikke ses i gadebilledet længere, men Videnskab.dk har altså nogle svært opmærksomme læsere. Her ses et billede indsendt 12. marts 2014 af Laura Oken, som har fundet en af de ekstremt sjældne hvide hundebæer i sin mors have. (Foto: Laura Oken)

»Ja, det er da et godt spørgsmål. Og jeg vil svare, at der umiddelbart er flere faktorer som spiller ind,« siger Hans Henrik Dietz.

 

Poserne bærer del af skylden

Den første grund til, at de hvide hundebæer synes at være forvundet, er, at hundeejere og gadefejere i dag er blevet bedre til at samle pøllerne op. For 20 år siden var det ikke ret tit, man så en hundeejer med en pose til at samle hundens efterladenskaber op med. Men det ser man i dag.

»Engang fik hundelorte lov til at ligge længere tid på gaden. Og når de gjorde det, så blev de galdefarvestoffer, som farver lorten brun, skyllet ud af regnen eller bleget af solen. Så blev hundelortene hvide,« siger Hans Henrik Dietz.

 

Hundemaden har ændret sig

Den anden grund til at hunde-høm-hømerne ikke længere falder i ét med den lyseste ende af farvespektret er, at hundens foder har ændret sig.

»Tidligere fodrede man i langt høje grad sine hunde med rester, det vil også sige deciderede knogler. Når de knogler blev tygget i stykker, blev de til en slags hvid cement nede i hundens mave, som kom ud som hvide lorte. Så ændringen i farve skyldes altså også - som Jens selv er inde på - at hundens foder har ændret sig,« siger Hans Henrik Dietz.

Således oplyste sender Videnskab.dk en T-shirt til Jens Brandt som tak for et godt spørgsmål. Du kan selv sende et spørgsmål ind til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk