Hvorfor dufter sommerregn?
En læser undrer sig over den karakteristiske duft, der kommer, når regnen vælter ned efter flere dages sommertørke. Vi leder efter svaret.
sommerregn natur vind vand duft duftstoffer asfalt sommer

Mange mennesker kan skrive under på, at duften af sommerregn er helt speciel. (Foto: Shutterstock)

Mange mennesker kan skrive under på, at duften af sommerregn er helt speciel. (Foto: Shutterstock)

Efterårsregn er trist og grålig. Vinterregn er kold og klam. Forårsregn minder om, at det endnu ikke er sommer. Men sommerregn er frisk, forførende og så anerkendt et fænomen, at der er opkaldt sange efter de nærende dråber, der bringer tiltrængt vand til tørre græsplæner, og forkæler os alle med en dejlig duft af sommer.

Men hvad giver egentlig sommerregnen sin karakteristiske duft af … sommer? Det har undret vores læser Andreas Egelund, som har sendt os et spørgsmål:

»Jeg har længe spekuleret over, hvorfor sommerregn dufter på den der helt specielle måde, når efterårs- eller vinterregn ikke gør. Hvad er det i luften, der giver den helt specielle duft?,« spørger han.

Videnskab.dk finder svaret hos en naturvejleder.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Ikke et enkelt svar

Morten D. D. Hansen arbejder på Mols-laboratoriet, der er en del af Naturhistorisk Museum i Århus. Han er naturvejleder og biolog og har allerede én gang, i museets brevkasse, svaret på spørgsmålet om sommerregnens karakteristiske duft. Han indvilger dog i at give forklaringen igen.

»Svaret på det ret enkle spørgsmål om duften af sommerregn er faktisk ikke så lige til. Der er ikke mange forskere, der har interesseret sig for det. Men dem, der har, mener, at duften skyldes en blanding af forskellige faktorer,« fortæller Morten D. D. Hansen.

Det er både faktorer i naturen og i det menneskelige sanseapparat, der gør sig gældende, uddyber han.

Gasser i jorden bliver frigivet

Lad os først lige slå fast, hvad forudsætningerne for den karakteristiske duft af sommerregn er. Der skal have været tørt, meget tørt, før det begynder at regne.

Sange om sommerregn

Kim Larsen & Kjukken, Burhan G, Keld og Hilda og DR's Isa fra TV-serien Isas Stepz har alle sange på repertoiret, der lyder navnet ’Sommerregn’, og hvem husker ikke Luna Park, der fremførte deres ’Sommerregn’ til Melodi Grand Prix i 2002.

'Jeg tænker på dengang
Da sommeren var lang
Og livet – og livet en leg
På duft af sommerregn
Der strejfed' asfaltvejen'

Kilde: Luna Park, Sommerregn

»Hvis de øverste tre til fire centimeter af jorden er knastørre, og det så begynder at regne, så er der bonus,« fortæller Morten D. D. Hansen.

Det skyldes, at porerne i jorden er fyldt med gasser fra svampe og bakterier. Hulrummene er simpelthen mættede med uddunstninger, især fra såkaldt strålesvampe, der danner stoffet geosmin, som har en karakteristisk jordduft.

»Men når det regner, trænger regnen ned i porerne, og gasserne bliver frigjort. Og så oplever vi de her karakteristiske, friske og jordagtige dufte,« forklarer Morten D.D. Hansen.

Vores lugtesans bliver bedre

Luftfugtigheden spiller også en rolle, for den fugtige luft, der kommer med regn, er bedre til at bære dufte end tør luft.

Og så er der også noget om, at den menneskelige lugtesans bliver bedre af luftfugtighed.

»Når luftfugtigheden er høj, dufter ting kraftigere, fordi de bliver båret bedre. Og jeg forestiller mig, at den menneskelige lugtesans bliver bedre. Det hænger sammen med, at slimhinderne, som vi dufter igennem, også bliver tørre, og når det så regner, bliver slimhinderne fugtede, og så skærpes vores lugtesans,« forklarer naturvejlederen.

Spørg Videnskaben Classic

Fra tid til anden 'genudgiver' vi artikler fra arkivet i vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben.

Denne artikel blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 28.07.2011.

Ikke raketvidenskab

Morten D. D. Hansen er ret sikker på, at der er sådan, tingene hænger sammen, selvom der ikke findes en forskningsbaseret forklaring.

»Biologisk er det fuldkommen plausibelt, og det er jo ikke raketvidenskab. Skal vandet ned, må gasserne op,« slutter han.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk