Hvorfor bliver knive sløve i opvaskemaskinen?
En læser vil vide, hvorfor køkkenknive bliver sløve af at være i opvaskemaskinen. Her får du videnskabens forklaring på, hvad der kan ske – krydret med en tvivl om, hvorvidt det i virkeligheden er det, der slår vores knive ihjel.

Åh-nej, kom du nu til at putte den skarpe køkkenkniv i opvaskemaskinen? Det er ikke sikkert, du behøver være så fortvivlet. Der er nemlig god chance for, at det slet ikke er i opvaskemaskinen, din kniv møder sit endeligt. (Foto: Shutterstock)

Åh-nej, kom du nu til at putte den skarpe køkkenkniv i opvaskemaskinen? Det er ikke sikkert, du behøver være så fortvivlet. Der er nemlig god chance for, at det slet ikke er i opvaskemaskinen, din kniv møder sit endeligt. (Foto: Shutterstock)

 

Når man står i køkkenet og skal snitte og skære, er der ikke noget bedre end en nyslebet, moderne køkkenkniv, der er – nårh-ja, knivskarp og solid.

Til gengæld virker det næsten utrolig gammeldags, at man ikke må putte yndlingskøkkenværktøjet i opvaskemaskinen sammen med det øvrige køkkengrej, men død og pine skal vaske den op i hånden, for ”ellers bliver den sløv”.

Formaningen undrer vores læser Anna Marie Kofoed.

»Man får i forretninger at vide, at man ikke må vaske køkkenknive i opvaskemaskinen, da de bliver sløve af det. Gør de virkelig det? Og hvorfor?« skriver hun i en mail til Spørg Videnskaben.

Køkkenknive skal have mange egenskaber

Svaret er ikke helt ligetil. Knive kan godt blive sløve i opvaskemaskinen, men nogle knive er mere udsatte end andre, fordi producenterne skal vægte forskellige hensyn op mod hinanden.

For at forstå præcis, hvor snittet ligger, har Spørg Videnskaben allieret sig med lektor Grethe Winther fra DTU Mekanik, Institut for Mekanisk Teknologi.

Grethe Winther fortæller, at en køkkenkniv i dag skal kunne holde til mange ting. Den skal blandt andet:

  • Have en skarp og tynd knivsæg, så man kan skære fint
     
  • Være stenhård og slidstærk, men samtidig kunne modstå slag, så den kan klare store belastninger som f.eks. at hakke mandler på et hårdt underlag, uden at der kommer mærker i æggen
     
  • Være så rustfri som muligt

Rust gør opvaskemaskinen til en kniv-dræber

Desværre strider nogle af ønskerne mod hinanden. Hvis man vil have en skarp og stærk kniv, vil man gerne holde mængden af krom i kniven nede. Men hvis man gerne vil beskytte sin kniv mod rust, er det tværtimod smart at tilsætte ekstra krom til stålet.

Og hvis man gerne vil holde sin kniv skarp i lang tid, vil man rigtigt gerne holde den fri for rust.

Fakta

Rustfrit stål er aldrig 100 procent rustfrit under alle betingelser, men kun rustbeskyttet. Normalt opnår man beskyttelse ved at tilsætte krom til stålet. Kilde: Grethe Winther

»Æggen får sin slidstyrke af små hårde kulstofforbindelser, karbider, der ligger som partikler i det blødere metal. Hvis metallet omkring karbiderne korroderer, kan karbiderne falde ud, hvilket hurtigt vil give en sløvere kniv,« forklarer Grethe Winther.

Maskinopvask er kemisk hårdere end håndopvask

Vi gentager lige budskabet: Hvis man gerne vil holde sin kniv skarp, så undgå rust!

Rust i opvaskemaskinen kan komme fra maskinen selv, fra andre materialer med rust, eller det kan opstå på kniven selv.

Rust kan opstå, når kniven har været udsat for vand i lang tid, men det vil nok nærmere opstå på grund af de stærke kemikalier, man bruger i opvaskemaskinen, sammenlignet med en håndopvask.

»Opvaskemaskinen bygger jo i højere grad på kemi end håndopvask, hvor opvaskebørsten tager det meste,« bemærker Grethe Winther.

Vask kun ét metal ad gangen!

Grether Winther tilføjer, at det er et særligt stort problem, hvis man har forskellige typer metal i opvaskemaskinen på samme tid.

»Så sker der en såkaldt galvanisk proces, hvor to metaller indgår i en elektrokemisk proces, og elektriske ladninger bæres rundt af salte i vandet. Det ene af de to metaller vil simpelthen opløses som ioner,« forklarer Grethe Winther.

Din egen brug af knive er nok den største trussel

i teorien er det altså smartest at holde køkkenknive ude af opvaskemaskinen, fordi de ellers kan ruste og dermed blive sløve - eller i værste fald blive delvist opløst.

I praksis er det dog begrænset, hvor meget du skal frygte opvaskemaskinen, mener Grethe Winther.

Fakta

Når en kniv tilsættes mere end ca. 11 procent krom, dannes et tyndt lag af kromoxid på metallets overflade, som beskytter mod rustangreb. Men jo mere krom, des sværere er det at bevare skarpheden i kniven. Derfor har de fleste almindelige køkkenknive ca. 14 procent krom. Det er ikke bare den kemiske sammensætning af stålet, der er vigtig, men også den måde krom og kulstof er fordelt inde i stålet. Det styres primært ved at varmebehandle stålet. Varmebehandling bruges også til at balancere hårdhed og slagfasthed. Kilde: Grethe Winther

»Om opvaskemaskinen i praksis sløver moderne knive væsentligt i forhold til den normale daglige brug i køkkenet, er nok tvivlsomt. Den største trussel mod knivsæggen er uhensigtsmæssig brug og forkert skærpning,« siger hun.

Med andre ord: Hvis du alligevel bruger din kniv til at skære i plastik eller til at åbne valnødder eller i det hele taget bare bruger den flittigt – og oven i købet er dårlig til at sørge for at holde kniven ved lige med strygestål og slibning - så er det næppe opvaskemaskinen, der ender med at tage livet af din favoritkniv.

Gafler og skeer har det godt i opvaskeren

Du behøver i øvrigt heller ikke frygte, at andet bestik end knive skal lade livet i opvaskemaskinen. Gafler og skeer skal ikke være skarpe, og derfor har de typisk et højere indhold af krom end køkkenknive og er derfor bedre beskyttet mod rust.

»Det har så den lidt sjove sideeffekt, at gafler og skeer ofte ikke er magnetiske, mens knivens stål til gengæld er,« siger Grethe Winther.

Så fik du også lige forklaringen på, hvorfor du kan få dine køkkenknive op at hænge på magnetskinnen på væggen – i øvrigt en god ide, hvis du vil undgå, at mordvåbnet ligger og bliver sløvt i køkkenskuffen.

Husk at købe julegaverne fra Videnskab.dk!

Vi siger tak til Grethe Winther for at skære ind til benet og til Anna Marie Kofoed for det skarpe spørgsmål – der udløser en knivbladsfarvet T-shirt.

Husk, at du altid kan gå på jagt efter svar på andre gode spørgsmål i Spørg Videnskabens arkiver.

Du har også en anden mulighed. Julen nærmer sig, og så er det tid til at finde på gode ideer til gaver til svigerforældrene eller til mandelgaven på selve aftenen. Så er det jo så heldigt, at Videnskab.dk har lavet to bøger, der egner sig perfekt til begge dele med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra hele Spørg Videnskabens levetid:

Hvorfor lugter mine prutter bedst? og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk