Hvad gør fuglene, når det stormer?
En læser spørger, hvor de flyvende væsner søger ly henne.

Når stormen kommer, så gemmer fuglene sig, fordi de ikke kan manøvrere i blæsten og for at holde varmen. (Foto: Shutterstock)

Når stormen kommer, så gemmer fuglene sig, fordi de ikke kan manøvrere i blæsten og for at holde varmen. (Foto: Shutterstock)

Har du også oplevet, at du nærmest bliver trukket baglæns op ad bakke på cykel under en stormen? Så prøv at forestille dig, hvis du var 20 gange mindre og fløj rundt oppe over trækronerne under vindstød af orkanstyrke. Hvordan ville du lige klare den?

En af vores læsere undrede sig under den voldsomme storm 'Bodil' i 2013 over, hvad fuglene gør, når der er stormvejr. Han skriver:

»’Bodil’ er næsten ude af Danmark igen; men hvor gemte fuglene sig, mens der kom stød af orkanstyrke?«

For at besvare spørgsmålet har vi sendt en brevdue til Karsten Laursen, der er seniorforsker i faunaøkologi ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

De små fugle gemmer sig i din busk

De allermindste fugle søger ned i lavere højder, hvor der ikke er så meget vind, men de kommer aldrig helt ned i skovbunden, forklarer Karsten Laursen.

»Spurve og andre småfugle gemmer sig i lav vegetation som buske, lave træer og grantykninger, hvor der er naturligt læ. Men de vil ikke gemme sig for lavt, hvor de er i fare for at blive taget af ræve eller andre rovdyr,« siger han.

Her putter fuglene sig, fordi vinden gør det svært for dem at flyve, og de kan heller ikke holde varmen ude i blæsten.

»Det er simpelthen ikke til at manøvrere i så kraftig blæst, og du kan jo også sammenligne det med flytrafikken, der bliver indstillet. Under stormen bliver de også afkølede, og derfor putter de sig for at spare på ressourcerne,« siger han.

Vandfugle kommer ind på markerne

Men hvad med de lidt større fugle? Og bliver dem, der opholder sig i vand også ramt af stormen?

»De større fugle bliver også slået ud af kurs i stormvejr, og jeg har oplevet, at der var helt op til fem gange så mange sølvmåger inde ved den jyske vestkyst, fordi der havde været en storm i Østersøen,« siger Karsten Laursen.

Men også vandfuglene kommer i problemer, når stormen laver store bølger.

»Vandfuglene søger ind på markerne. Vandfugle som eksempelvis gæs kan ikke klare de store bølger og derfor søger de ind mod land,« siger han.

Vandfugle vil helst være, hvor der er vådt, men heldigvis for dem, så kommer stormen ofte sammen med regnen.

»De vil helst gemme sig i store vandpytter, som ligger i læ på markerne, fordi de er bedst beskyttet mod rovdyr i vandet, og sikkert også fordi de føler sig trygge i vante omgivelser,« siger han.

Storme kan bringe sjældne fugle forbi

Fugle rejser gerne langt for at finde ly for en storm, og derfor kan man sommetider støde på arter, der normalt befinder sig i andre lande end Danmark.

»Fuglene fokuserer først og fremmest på at finde læ, så de er ikke så fokuserede på, om der er mennesker eller anden uro i nærheden,« forklarer Karsten Laursen.

Derfor er det faktisk også et rigtig godt tidspunkt at gå ud for at finde fugle, når stormen lige har lagt sig.

»Af sikkerhedsmæssige grunde bør man ikke gå ud, mens stormen er i gang, men når den lige har lagt sig, så kan man være heldig at finde nogen af de pudsige fugle, som normalt ikke befinder sig i den danske natur,« siger han.

I 2004 blev der for eksempel spottet gruppe af fugle med det ironiske navn 'stormsvaler' ved den nordsjællandske kyst efter en storm. Stormsvalen befinder sig ellers normalt i Canada, Island eller Storbrittanien.

Er man ikke selv så meget for at tage ud i skoven for at finde fuglene, så kan man dog nøjes med at hænge foderkugler op i haven.

Vi siger tak for svaret og sender straks en brevdue ud med en t-shirt til Hans Hannibal, som tak for det gode spørgsmål.

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk

Foderkugler eller ej?

Er man ikke så meget til selv at tage ud på opdagelse, så kan man alligevel godt nyde fuglene i haven ved at hænge en foderkugle eller to op. Nu kommer sneen nemlig snart, og så bliver det svært for fuglene at finde føde.

»Her i november og december er fuglene normalt i god foderstand, men når sneen begynder at lægge sig hen mod januar, så får fuglene svært ved at komme gennem islaget og ned til føden. Derfor kan foderkugler være en god idé,« siger Karsten Laursen.

Han advarer dog om, at hvis man først er gået i gang med at fodre, så bør man også helst blive ved.

»Nogen mener, at man skaber en forventning om, at ’her er der mad’, og så bliver fuglene i området. Fugle er dog meget mobile, så jeg mener godt selv, at de kan finde ud af at flytte sig, hvis der ikke længere er mad,« siger han.

Han synes selv det er en god idé at blive ved med at fodre vinteren ud, og hvis man vil sikre sig, at den store solsort ikke jager alle de små spurve væk, kan man hænge to kugler op i hver sin ende af haven.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk