Hvad er sult?
En læser undrer sig over, at hendes hunde altid er sultne. Hvordan kan det være, at de er umættelige? Og hvordan føler forskellige dyr sult?

Hunde kan synes umættelige, når det kommer til mad. Det skyldes deres overlevelsestrategi. (Foto: Colourbox)

Hunde kan synes umættelige, når det kommer til mad. Det skyldes deres overlevelsestrategi. (Foto: Colourbox)

Vores læser Hannah Ørnsholt Ring har hunde, og de har givet hende noget at spekulere på: Hvorfor opfører de sig som om, de er forsømte og udsultede, hver gang hun spiser en leverpostejmad?

Hundene virker altid sultne. Men hvad er i grunden sult, og hvordan føler forskellige dyr sult?

Videnskab.dk har stillet spørgsmålene til Katrine Friholm Villumsen, som er zoolog i København Zoo. Hun pointerer, at sult kan være mange ting. Mennesker kan for eksempel både være fysisk sultne efter føde, eller de kan være sultne efter viden eller magt.

Men Hannah Ørnsholt Ring spørger til den fysiske sult efter mad.

»Fysiologisk er sult et af de helt basale drives, som vi har for at kunne holde os i live. Fysiologisk set handler sult blandt andet om opbygningen af mavesækken. Den har det, man kalder for strækreceptorer. De er ligesom nogle elastikker, som mærker, at man er mæt, når de er strukket ud, for så er maven fuld. Og når maven er tom, er de ikke påvirket og man føler sig sulten,« siger Katrine Friholm Villumsen.

Dyrs følelser er et mysteriumDet er, hvad der sker i en mave, når den mangler føde. Men når det kommer til hvordan forskellige dyr føler sult, bliver det mere vanskeligt.

»Det er svært for os mennesker at sige, hvad dyr føler. Men vi kan se, at dyr har forskellige strategier, når det kommer til føde. Hunde æder for eksempel deres mad meget hurtigt, og de virker altid sultne. Det er fordi de normalt ville leve i et kobbel, og der gælder det om at få noget i skrutten, imens der er føde. Det mad de har i maven kan kun deres hvalpe tage fra dem,« siger Katrine Friholm Villumsen.

Mennesker har altså svært ved at sige, hvad dyr føler. Men vi kan iagttage, at de har forskellige strategier, når det kommer til at få så meget mad, at de overlever. Katte har for eksempel en helt anden strategi end hunde.

»Katte er rovdyr, der oftest ikke lever i flok på samme måde som hunde. Tænk for eksempel på en leopard, som kan fange sit bytte, og slæbe det op i et træ, hvor den kan æde af det i ro og mag i flere dage,« Katrine Friholm Villumsen.

Hvert dyr sin strategiOg sådan er det med alle dyrearter. De har hver deres strategi. Hun fortæller, at musvitter har spidse næb, fordi det hjælper dem til at fange de insekter, som de lever af. Rådyr skraber i nedfaldsbladene om vinteren og finder rødder som de spiser. Og spætter banker insekterne frem fra træerne med deres næb.

Hvert dyr har altså sin måde at sørge for, at der er mad i maven. Så når Hannah Ørnsholt Rings hunde altid virker sultne, så er det fordi, de har den overlevelsesstrategi, at de skal fylde maven når som helst og hvor som helst.

Videnskab.dk siger tak for det gode spørgsmål, og kvitterer med en T-shirt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk