Vores læser Hannah Ørnsholt Ring har hunde, og de har givet hende noget at spekulere på: Hvorfor opfører de sig som om, de er forsømte og udsultede, hver gang hun spiser en leverpostejmad?
Hundene virker altid sultne. Men hvad er i grunden sult, og hvordan føler forskellige dyr sult?
Videnskab.dk har stillet spørgsmålene til Katrine Friholm Villumsen, som er zoolog i København Zoo. Hun pointerer, at sult kan være mange ting. Mennesker kan for eksempel både være fysisk sultne efter føde, eller de kan være sultne efter viden eller magt.
Men Hannah Ørnsholt Ring spørger til den fysiske sult efter mad.
»Fysiologisk er sult et af de helt basale drives, som vi har for at kunne holde os i live. Fysiologisk set handler sult blandt andet om opbygningen af mavesækken. Den har det, man kalder for strækreceptorer. De er ligesom nogle elastikker, som mærker, at man er mæt, når de er strukket ud, for så er maven fuld. Og når maven er tom, er de ikke påvirket og man føler sig sulten,« siger Katrine Friholm Villumsen.
Dyrs følelser er et mysteriumDet er, hvad der sker i en mave, når den mangler føde. Men når det kommer til hvordan forskellige dyr føler sult, bliver det mere vanskeligt.
»Det er svært for os mennesker at sige, hvad dyr føler. Men vi kan se, at dyr har forskellige strategier, når det kommer til føde. Hunde æder for eksempel deres mad meget hurtigt, og de virker altid sultne. Det er fordi de normalt ville leve i et kobbel, og der gælder det om at få noget i skrutten, imens der er føde. Det mad de har i maven kan kun deres hvalpe tage fra dem,« siger Katrine Friholm Villumsen.
Mennesker har altså svært ved at sige, hvad dyr føler. Men vi kan iagttage, at de har forskellige strategier, når det kommer til at få så meget mad, at de overlever. Katte har for eksempel en helt anden strategi end hunde.
»Katte er rovdyr, der oftest ikke lever i flok på samme måde som hunde. Tænk for eksempel på en leopard, som kan fange sit bytte, og slæbe det op i et træ, hvor den kan æde af det i ro og mag i flere dage,« Katrine Friholm Villumsen.
Hvert dyr sin strategiOg sådan er det med alle dyrearter. De har hver deres strategi. Hun fortæller, at musvitter har spidse næb, fordi det hjælper dem til at fange de insekter, som de lever af. Rådyr skraber i nedfaldsbladene om vinteren og finder rødder som de spiser. Og spætter banker insekterne frem fra træerne med deres næb.
Hvert dyr har altså sin måde at sørge for, at der er mad i maven. Så når Hannah Ørnsholt Rings hunde altid virker sultne, så er det fordi, de har den overlevelsesstrategi, at de skal fylde maven når som helst og hvor som helst.
Videnskab.dk siger tak for det gode spørgsmål, og kvitterer med en T-shirt.
