Der er endnu ikke konsensus om, hvordan vores kosmiske følgesvend, Månen, er skabt.
Men nu er en ny teori kommet på bordet, skriver videnskabsmediet Sciencealert.com, og den er temmelig vild.
\ Læs mere
Det er forskere er amerikanske fra University of California og Harvard University, der står bag teorien, der lyder som følger:
Månen er skabt i ud af den gigantiske, roterende, donut-formede sky af fordampede sten (en såkaldt Synesthesia), der til sidste kondenserede og blev til Jorden.
Tidligere teorier har forklaret Månens oprindelse som et resultat af en kollision mellem Jorden og en hypotetisk planet ved navn Theia, der sendte smeltede sten og metal ud i kredsløbet og skabte Månen.
Denne teori er dog tidligere blevet afvist som usandsynlig, hvilket vi på Videnskab.dk også skrev en historie om i 2012.
\ Læs mere
Andre teorier har foreslået, at Månen ikke er skabt af én stor kollission, men en masse små kollisioner og dermed en masse mini-Måner, hvilket vi skrev om sidste år.
Fordelen ved den nye teori er, at den tilbyder flere forskellige forklaringsmuligheder, mens eksisterende forklaringer afhænger af nogle meget omstændige tilfældigheder, der kan være svære at forklare – for eksempel, hvordan Theia præcist så ud.
Forskerne bag mener, at Månen, hvis den er skabt i en Synesthesia, er skabt af smeltede sten, der er sendt i kredsløb og siden hen har sat sig sammen med silikat-sten (kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion – en negativt ladet ion).
»Vores arbejde forklarer nogle ting ved Månen, som har været svære at forklare med eksisterende teorier,« fortæller Sarah Stewart, professor i planetologi ved University of California, til Sciencealert.com.
Hun forklarer, at Månen og Jorden, med få forskelligheder, består af næsten den samme kemiske struktur.
Teorien er bragt i det videnskabelige tidsskrift Journal of Geophysical Research – Planets.
\ Læs mere
fghs