Nye observationer af en 350 år gammel supernovarest, giver forskerne ny indsigt i de mekanismer, der forsager nogle af universets kraftigste eksplosioner.
Når stjerner der er mere end otte gange tungere end Solen når slutningen af deres liv, eksploderer de i voldsomme supernovaeksplosioner. Stjernens kerne kollapser på en brøkdel af et sekund, nye tunge grundstoffer bliver dannet og kastet ud med voldsom kraft. Denne proces kaldes en supernovaeksplosion.
Modeller af disse begivenheder har ikke kunne forklare, hvordan materialet bliver slynget ud. Disse modeller bygger nemlig på, at materialet i supernovaens kerne kollapser symmetrisk, hvilket giver mening, når man kigger på stjerners runde form.
Problemet med denne antagelse er, at hvis materialet faktisk kollapsede symmetrisk, ville der ikke ske en eksplosion. Den chokfront der kaster materialet ud, vil blive fanget af alt det materiale, der ligger over det, og chokbølgen kan ikke slippe fri.
Neutrinoer er skyld i assymetrien
De nye observationer med rumteleskopet NuSTAR viser dog, at supernovaers kollaps ikke sker symmetrisk.
Dette kan ses på supernovaresten ved navn Cassiopeia A, der ligger 11.000 lysår borte. Ved at undersøge supernovaresten for Titanium-44 kunne forskerne se, at materialet faktisk blev kastet ud, på samme måde som materiale kastes ud af en bombe.
Ved at undersøge Titanium-44 kunne forskerne se, at det ikke blev kastet symmetrisk ud.
Forskerne mener, at de neutrinoer (meget små partikler, der næsten aldrig interagerer med andet materiale, mere end 65 milliarder neutrinoer passerer igennem din tommelfingernegl hvert sekund), der bliver dannet i kollapset, er skyld i, at der er små asymmetrier i supernovaen og gør derved eksplosionen mulig.
