De stjerner, vi ser på himlen om natten, er ikke bare flotte at se på, de er også grundlaget for alt liv i universet.
Hvis det ikke var for stjernerne, ville universet kun bestå af en masse brint og helium og lidt litium, da alle de tungere grundstoffer vi finder i universet, er blevet dannet inden i stjernerne.
De tunge grundstoffer bliver dannet inde i stjernerne via fusionsprocesser, der omdanner lettere grundstoffer til tungere plus energi, og det er denne energi, der gør, at stjernerne lyser.
Supernovaer
Grunden til, at universet i dag ikke kun består af brint, helium og lidt litium er, at tunge grundstoffer som f.eks. karbon, er blevet dannet i stjerner over otte gange så massive som vores egen Sol.
Disse massive stjerner lever, på astronomisk tidsskala, meget kort tid, nemlig ca. 15 mio. år, før de eksploderer som supernovaer, hvorved de tunge grundstoffer, som er blevet dannet via fusionsprocesser i disse stjerner, bliver slynget ud i verdensrummet, hvor de kan være med til at skabe klippeplaneter som vores egen Jord og liv.
Grunden til, jeg fortæller alt dette, er, at det netop er disse massive stjerner, som jeg skal studere med VLT. Hvilket jeg har beskrevet i et tidligere blogindlæg, og som jeg lovede at komme tilbage til.
Skal måle stjernernes svingninger
Mere specifikt skal jeg observere SPB (hvilket står for slowly pulsating B stars) og beta Cepehide stjerner i den lille Magellanske sky.
SPB og beta Cepehide stjerner er pulserende stjerner, dvs. at overfladen på disse stjerner og deres lysstyrke ændrer sig harmonisk med perioder fra et par timer til et par dage.
Ved at studere svingningerne i disse stjerner kan vi lave seismologi på dem og på den måde se ind i stjernernes indre, lige som vi kan lave seismologi på Jorden og se ind i Jordens indre.
Metalfattige Magellanske skyer
SPB og specielt beta Cepehide stjerner er interessante at se ind i, fordi det netop er de mest massive af disse stjerner, der vil ende deres liv som supernovaer og dermed er det stjerner som disse, der er grundlaget for liv i universet.
Grunden til, at det er specielt interessant at studere disse stjerner i de Magellanske skyer, som er vores to nabo-galakser er, at de Magellanske skyer er metalfattige i forhold til vores egen galakse Mælkevejen - dvs. at der i de stjerner der findes i vores Galakse Mælkevejen generelt er langt mere jern end i de stjerner, der findes i de Magellanske skyer.
Ændrer historien
Problemet er nu, at de teoretiske modeller, vi har for SPB og beta Cepehide stjerner, forudsiger, at disse slags stjerner kun vil findes i metalrige miljøer, og derfor skulle man ikke rigtig regne med at finde dem i de Magellanske skyer.
Men det ser det altså ud til, at jeg har gjort alligevel, og derfor burde lærebøgerne skrives om.
De SPB og beta Cepehide stjerner jeg har fundet i en stjernehob i den lille Magellanske sky, har jeg fundet ved at studere stjernernes lysstyrke med et gammelt dansk teleskop også i Chile.
Således har jeg fundet 29 stjerner, der ser ud, som om de er SPB og beta Cepehide stjerner, da deres lysstyrke ændrer sig med perioder på mellem nogle timer og et par dage.
Der er visse krav
Før jeg kan bede om at få skrevet alle lærebøgerne om, skal jeg dog være helt sikker i min sag, og specielt er der to scenarier, jeg skal have udelukket:
1) at stjernerne ikke bare er double stjerner, der kredser om hinanden med en harmonisk bevægelse og
2) at stjernerne ikke bare indeholder meget mere jern end alle andre stjerner, vi finder i de Magellanske skyer. For at kunne afprøve disse to scenarier, skal jeg bruge spektra fra VLT teleskopet i Chile som jeg fortalte om i blogindlægget 'Shooting Stars'.
I disse spektra kan jeg nemlig se om stjerne indeholder kvantespring fra to og ikke bare en stjerne, og jeg kan se, om de har mere jern i deres atmosfære end alle andre stjerner i de Magellanske skyer.
Hvis dette viser sig ikke at være tilfældet, så er det at lærebøgerne skal skrives om, og at vi må i gang med at forbedre vores teoretiske modeller for disse supernova in spe stjerner.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
