Siden 1970erne har det været kendt, at der kommer energirig gammastråling fra området omkring Mælkevejens centrum.
Billedet her viser strålingen kortlagt af den europæiske INTEGRAL-satellit. Strålingen skabes, når stof og antistof støder sammen og omdannes til energi i form af stråling. Helt konkret er der tale om sammenstød mellem elektroner og positroner. Det kan ses, fordi gammastrålingen udsendes med en helt bestemt energi. Flere forskere har bragt mørkt stof på banen for at forklare tilstedeværelsen af antistoffet (positronerne), der skaber strålingen. Mørkt stof lyser ikke, men kan ses indirekte, fordi det påvirker omgivelserne med sin tyngdekraft. Galakser som Mælkevejen indeholder efter alt at dømme meget mere mørkt stof end almindeligt, lysende stof.
Redioaktivt henfald af grundstoffer er forklaringen
Nye undersøgelser peger dog på, at det ikke er mørkt stof, der skaber positronerne. Antipartiklerne kommer i stedet fra radioaktivt henfald af grundstoffer, der er blevet dannet ved tunge stjerners voldsomme død i gigantiske supernovaeksplosioner. Et problem med denne forklaring har hidtil været, at positronerne pga. deres elektriske ladning bliver påvirket af magnetfelter. De burde derfor ikke kunne rejse over større afstande i Mælkevejen. For nylig er det imidlertid blevet påvist, at positroner skabt ved radioaktivt henfald godt kan tilbagelægge store afstande, så de kan komme frem og skabe den energirige gammastråling omkring Mælkevejens centrum.
Der er således ikke længere brug for det mørke stof for at forklare strålingen.
Lavete i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
