Skal du kigge stjerner i den kommende tid?
Så brug denne guide til at få styr på, hvornår der er guf for astroelskerne på februars nattehimmel:
Planeterne
Efter solnedgang kan Jordens to naboplaneter Venus og Mars ses i vestlig retning. Venus ligner en meget klar stjerne, mens Mars skinner rødligt på den tidlige nattehimmel.
20. februar vil Mars, Venus og en lille Måne danne en trekant, hvilket vil udgøre et flot observationsmål.
Efter solopgang står solsystemets største planet Jupiter op i østlig retning og bevæger sig over den sydlige himmel mod vest i løbet af natten.
Jupiter ligner en meget klar stjerne, og den er nem at få øje på.
6. februar vil Jupiter stå i opposition til Solen, hvilket betyder, at Jupiter og Solen står nøjagtigt modsat hinanden på nattehimlen. Her vil Jupiter stå op, når Solen går ned, og gå ned når Solen står op.
Ringplaneten Saturn kan ses sidst på natten i sydøstlig retning og vil forblive på nattehimlen indtil solopgang. Kigger man på Saturn gennem et lille teleskop, kan man se ringsystemerne.
Månen
4. februar: Fuldmåne
12. februar: Aftagende halvmåne
19. februar: Nymåne
25. februar: Tiltagende halvmåne
Den Internationale Rumstation
I løbet af februar kan du se den Internationale Rumstation rejse hen over himlen. Se hvornår rumstationen kan ses over Danmark her.