Solen har en 11-årig aktivitetscyklus, der styres af dens magnetfelt. Når Solen er i sit maksimum vil Solens magnetfelt skabe aktive regioner, disse regioner ligner sorte pletter på Solen og kaldes solpletter. Når Solens aktivitetsniveau stiger, stiger antallet af solpletter også.
De aktive regioner kan udsende store soludbrud, der sender kaskader af ladede partikler med høj energi ud i rummet. Her på Jorden kan partiklerne skabe smukt polarlys, men soludbruddene kan også skade kommunikationssatellitter, der befinder sig i rummet. Derfor bliver der gjort et stort stykke arbejde for at forstå, hvornår disse soludbrud sker, og hvordan de bevæger sig gennem vores solsystem.
Solen er stadig svær at gennemskue
Nu har Solen dog givet forskerne endnu mere at undre sig over, da det solmaksimum der skulle forekomme i 2013 slet ikke rigtigt er sket. Solen burde være dækket af solpletter, og Jorden burde blive ramt af mange solstorme.
Og det ser ud til, at den næste aktivitetscyklus bliver endnu svagere. Forskere tror nu at det svage aktivitetsmaksimum måske er en tilbagevendende begivenhed, der sker hvert hundrede år.
