Nye solpletter er netop begyndt at pible frem på Solens glade ansigt som et signal om, at en ny solcyklus nu er gået i gang.
Solen har en 11 år lang cyklus, hvor solaktiviteten stiger i den første halvdel for herefter at falde ned mod nul igen. I januar 2008 nåede Solen et minimum i aktivitet og skulle derfor være parat til en ny omgang. Astronomerne har ventet i spænding for at se, hvornår det ville ske, for det præcise starttidspunkt sladrer om, hvor kraftigt den kommende solcyklus bliver, og giver dermed også en indikation af, hvor meget af den farlige kosmiske stråling, satellitter, rumstationer og astronauter vil blive udsat for under deres ophold i rummet. Og starttidspunktet siger også noget om klimaet. »Starten på den nye cyklus er faldet sent, og det tyder på, at den kommende cyklus bliver en lille smule kraftigere end den sidste cyklus. Konsekvensen er, at det globale klima formentlig bliver varmere,« siger den danske astrofysiker Christoffer Karoff, der i dag er postdoc på University of Birmingham i England.
Pletfri i månedsvis
Solpletter er kolde områder på størrelse med planeter, hvor magnetiske feltlinjer hamrer gennem Solens overflade og trækker glødende plasma med ud i rummet. Antallet af solpletter stiger og falder gennem den 11 år lange cyklus sammen med de såkaldte soludbrud og andre former for solaktivitet.
Siden begyndelsen af 2008 har Solens overflade været stort set fri for solpletter. For tre uger siden opstod så den første solplet siden da, herefter fulgte endnu én, og så sent som i lørdags dukkede den tredje plet op, som fik astronomerne til at føle sig sikre i deres sag. Solcyklus nummer 23 er afsluttet og nummer 24 er skudt i gang! Forskerne mener endda at have fundet tegn på endnu en solplet på snapshots af Solen taget af satellitten STEREO B. Marts var et lavpunktSolpletterne markerer ikke bare begyndelsen på en ny cyklus, men også afslutningen på en periode med ekstremt lav solaktivitet.
Igennem det seneste år har astronomerne løbende holdt regnskab med antallet af solpletter for at spore sig ind på det tidspunkt, hvor solaktiviteten var på sit absolutte minimum, og foreløbigt viser optællingerne, at Solen nåede sit aktivitetsminimum i den sidste cyklus i marts i år. Forskerne forventer, at der vil dukke flere solpletter op i de kommende måneder. De vil holde skarpt øje med hvad der sker, for solpletternes opførsel kan hjælpe astronomerne med at sortere i deres mange forskellige solmodeller og måske ligefrem udpege én som den, der bedst kan beskrive Solens udvikling.
Astronomerne er for øjeblikket dybt uenige om, hvor mange solpletter, der vil opstå, og det har nærmest del solforskerne i to lejre. De kommende måneder er derfor afgørende for, hvilke solmodeller astronomerne vil arbejde videre med og hvilke de vil skrotte.
Vi kan ånde lettet op
Hvis Solens middelaktivitet stiger, vil Jordens klima blive varmere
Christoffer Karoff
Ved at tælle antallet af solpletter det kommende stykke tid kan forskerne få et klart billede af, om Solens såkaldte middelaktivitet, altså den gennemsnitlige værdi for solaktiviteten over én cyklus, vil stige eller falde. I de sidste 100 år er middelaktiviteten blevet dobbelt så stor, og hvis den fortsætter med at stige, vil det have store konsekvenser for Jordens klima.
»Hvis Solens middelaktivitet stiger, vil Jordens klima blive varmere, for der er en veldokumenteret sammenhæng mellem solaktiviteten og mængden af lavere skyer i Jordens atmosfære,« siger Christoffer Karoff til videnskab.dk, men understreger dog, at der stadig hersker tvivl om, hvor stor effekten er. Foreløbig kan vi glæde os over, at minimumsperioden er ved at være overstået. Den exeptionelt lange periode med minimum har fået nogle astronomer til at frygte, at vi måske var på vej ind i et nyt såkaldt Sol-minimum som det, der opstod mellem år 1645 og 1715, der førte til at et drastisk temperaturfald på Jorden.
Denne periode bliver kaldt den lille istid og er blandt andet berømt for, at den svenske konge Karl den 10. vandrede hen over isen og invaderede Danmark i vinteren 1658. »De nyopdagede solpletter signalerer, at Solens aktivitet stiger, og deres antal og opførsel tyder på, at den kommende solcyklus bliver lidt kraftigere end den sidste, men alligevel relativt normal, så der er ikke fare for, at historien vil gentage sig – i hvert fald ikke i denne omgang,« siger Christoffer Karoff og slutter: »Man skal dog tage vores prognose med et gran salt, for de selvsamme modeller, der er blevet brugt til at lave forudsigelserne med, ramte næsten otte måneder for sent i deres forudsigelser om, hvornår den kommende solcyklus skulle begynde. Så der ligger stadig en masse arbejde i af forstå Solens cyklus og forbedre modellerne.«
