Månen er væsentlig ældre, end hvad tidligere studiet har estimeret, tyder et dugfrisk studie fra University of Cologne’s Institute of Geology and Mineralogy i Tyskland på.
Studiet viser, at Månen blev formet for omtrent 4,51 milliarder år siden, skriver Science Daily.
Det betyder ligeledes, at Månen blev formet 50 millioner år efter Solsystemet – ikke 150 millioner år efter, som tidligere studier har estimeret.
Forskerne bag studiet har analyseret prøver fra månesten samlet tilbage i 1969, da Neil Armstrong satte sine fødder i månestøvet.
Med sig tilbage til Jorden havde han 21,55 kilo prøver fra Månen.
I det nye studie har forskerne undersøgt forholdet mellem de sjældne grundstoffer hafnium, uran og wolfram for på den måde at måle den mængde af smeltning, der skete, for at generere de sorte regioner på Månens overflade ifølge Science Daily.
Og den ‘nyfødte’ måne var dækket af et magma-hav, der var med til at forme forskellige typer af sten, efter det kølede af.
»Ved at sammenligne den relative mængde af de forskellige grundstoffer i sten, som har formet sig på forskellige tidspunkter, har det været muligt at forstå, hvordan hver prøve er relateret til Månens indre, og hvornår havet af magma størknede,« fortæller professor i geologi og geokemi Raúl Fonseca fra University of Cologne.
Han har sammen med sin kollega studeret de processer, der fandt sted i Månens indre.
\ Læs mere
Og på grund af en hidtil uset målepræcision har det været muligt at identificere forskellige tendenser i de forskellige former for sten, hvilket giver en bedre forståelse af, hvordan de sjældne grundstoffer opfører sig.
Undersøgelsen af hafnium og wolfram er særligt vigtigt, fordi de udgør et naturligt radioaktivt ‘ur’: Man ved, hvordan de henfalder, hvilket gør forskerne i stand til at spole tiden tilbage.
Ved at kombinere informationen om hafnium og wolfram målt fra Apollo-prøverne med informationen fra laboratoriet, fandt forskerne således, at Månen allerede begyndte at størkne så tidligt som 50 millioner år, efter at Solsystemet formede sig.
Den nye opdagelse kan også få betydning for vores viden om, hvor gammel Jorden er.
Studiet er publiceret i Nature Geoscience.
