Når en komet kommer på besøg, er det en oplagt mulighed for forskerne til at se nærmere på en af disse kosmiske vandringsmænd.
For tiden er det komet Lulin, der er i fokus, idet kometen i går , d. 24. februar, passerede Jorden i en afstand på ca. 61 mio. km. Et internationalt forskerhold ledet af Jenny Carter fra University of Leicester bruger NASA's Swift-satellit til at følge kometen. Swift er mest kendt for sit arbejde med at fange voldsomme udbrud af energirig gammastråling - såkaldte gammaglimt - men kan altså også bruges til at studere kometer som Lulin.
Dybfrosne rester
Kometer er dybfrosne rester af den sky af gas og støv, som vores Solsystem blev dannet af for næsten 4,6 mia. år siden. Når en kometkerne kommer ind i de indre dele af Solsystemet, bliver den opvarmet af Solen og begynder at fordampe. Solens lys og den konstante strøm af elektrisk ladede partikler (solvinden) blæser det fordampede materiale væk, så kometen får en hale.
\ Fakta
Swift's observationer har vist, at komet Lulin er meget aktiv og mister ca. 3.000 liter vand hvert eneste sekund. Swift kan ikke se vandet direkte, men ultraviolet lys fra Solen splitter vandet op i brintatomer og såkaldte hydroxyl-molekyler, der består af et brint- og et iltatom. Swift's UVOT-instrument, der kan se synligt og ultraviolet lys, kan registrere hydroxyl-molekylerne. Men også hydroxyl-molekylerne bliver brudt op af Solens ultraviolette lys og i den forbindelse udsendes røntgenstråling. På Swift's billede af komet Lulin er den røde sky røntgenstråling fra hydroxyl-molekyler, der brydes op, mens den blå sky og halen er ultraviolet lys fra hydroxyl-molekyler, der ikke er ødelagt af sollyset. Swift-satellittens observationer giver således forskerne gode muligheder for at lære mere om komet Lulin. Ved at følge kometen med Swift håber Jenny Carter og hendes kolleger, at de kan få opbygget et detaljeret billede af kometen og dermed af en stump af det materiale vores Solsystem er blevet dannet af. Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetariet
