9. august ankom NASA’s Mars-robot Opportunity til kanten af det 21 km store marskrater Endeavour efter en næsten tre år lang rejse.
Kraterbilleder fra Mars
Mars-robotten Opportunity er gået i gang med at undersøge området omkring det store krater Endeavour.

Ridout-klippen på kanten af Odyssey-krateret. (Foto: NASA/JPL-Caltech/Cornell/ASU)
Annonce:
Opportunity er nu i gang med at undersøge omgivelserne, der bl.a. omfatter et lille krater, som er blevet døbt Odyssey. Billedet viser klippeblokke langs den nordøstlige kant af Odyssey-krateret.
Den største klippeblok på billedet, der er blevet døbt Ridout, er omkring 1,5 meter lang. Billedet blev optaget af Opportunity 13. august.
Det var i januar 2004, at Opportunity og dens identiske tvilling, Spirit, ankom til Mars.
De to robotter var egentlig kun tænkt til en tre måneder lang mission, men her mere end syv et halvt år senere er Opportunity stadig i gang med at studere den røde planet. Siden marts 2010 har der derimod ikke været kontakt med Spirit og robotten blev officielt ‘erklæret død’ i slutningen af maj i år.
Mens Opportunity således fortsætter arbejdet, er NASA’s næste marsrobot, Curiosity, ved at blive gjort klar til at sin rejse til den røde planet.
Efter planen skal Curiosity sendes af sted mod Mars på et tidspunkt mellem 25. november og 18. december i år. Hvis Curiosity kommer af sted til tiden, vil den ankomme til Mars i august næste år og lande i det såkaldte Gale-krater, der er ca. 154 km i diameter.
\ Find mere om
Et lille klik for et menneske...
...et kæmpespring for din viden! Få Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev om rummet.
Tak fordi du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.
\
TOP 6
Mest læste om Rummet