Siden juli 2004 har rumsonden Cassini kredset om Saturn og har studeret planeten og dens store familie af måner. Ikke mindst den største måne, Titan, er blevet undersøgt i stor detalje.
Titan er bl.a. blevet kortlagt ved hjælp af Cassini-sondens radarsystem. Disse radarmålinger har bl.a. afsløret søer af flydende metan og ethan på månens iskolde overflade (ca. -183 grader Celsius).
Ved hjælp af radarmålingerne har forskerne dog også fået mulighed for at kortlægge de globale vindforhold på Titan. Det er ellers vanskeligt, da der kun er få skyer i månens tætte atmosfære, som kan sladre om vindens retning.
16.000 klitter
Helt konkret har forskerne set på klitter på Titan - i alt 16.000 af slagsen kortlagt ved hjælp af tyve radarbilleder optaget over fire år. Da klitterne dannes ved, at vinden flytter sand på Titans overflade, kan klitternes orientering bruges til at undersøge vindforholdene på månen.
Klitterne ses primært ved Titans ækvatoregne - formentlig fordi klimaet her er mere tørt, så sandkornene lettere kan bevæge sig. Forskerne mener, at sandkornene i Titans klitter er lavet af kulbrinter, der stammer fra de organiske forbindelser i Titans tætte atmosfære. Ved højere breddegrader er klimaet mere fugtigt med søer af flydende kulbrinter som metan og ethan.
