Kina har torsdag opsendt sin anden rumstation Tiangong 2, og i november får den lille station en besætning på to ’taikonauter’. De skal på en 33 dage lang rumflyvning og kommer dermed til at slå den tidligere kinesiske rekord på 15 dage.
Sammenlignet med den internationale rumstation, ISS, er Tiangong ikke stor.
ISS er opbygget af flere moduler, der hver vejer omkring 20 ton, mens Tiangong 2 blot er en lille 10 meter lang cylinder, der vejer 8,6 ton.
\ Tiangong 1 og 2
Kinas første rumstation, Tiangong 1, blev opsendt i 2011.
Tiangong-2 er af samme størrelse og type som Tiangong-1, hvilket betyder, at der er tale om en ganske lille rumstation sammenlignet med ISS.
Denne vægt er dikteret af, at Kina endnu ikke har en raket, der kan opsende en 20 ton tung satellit, men de arbejder på sagen.
Det håber de to taikonauter sikkert også på, for de kommer jo til at bo og arbejde på en plads, der er mindre end den, man har i en moderne bus.
LÆS OGSÅ: Kina vil opsende ny rumstation
Tiangong 2 er et lille laboratorium
Men størrelsen er ikke alt. Kina har denne gang lagt et stort arbejde i at udvikle en mini-rumstation, der skal danne grundlaget for deres kommende store rumstation, de vil begynde at bygge i 2018.
Det betyder helt konkret, at Tiangong 2 nu er udstyret, så den kan virke som et lille laboratorium, hvor de to taikonauter kan udføre i hvert fald nogle få forsøg.
Det drejer sig især om medicinske forsøg, og her samarbejder Kina med Frankrig om at måle, hvordan de to taikonauters hjerter reagerer på vægtløsheden.
De samarbejder også med Schweitz og Polen om at studere de gådefulde gammaudbrud i det fjerne univers, og måske lidt mere aktuelt studere Jorden, især forureningen af atmosfæren.
Kina har som bekendt ganske store problemer med luftforureningen i storbyerne.
LÆS OGSÅ: Kinesere indtager forløber til ny rumstation
Trådløse telefoner og robotarm skal gøre opholdet behageligt
Endelig er der gjort meget for at gøre opholdet mere behageligt. Som en detalje kan nævnes, at de to taikonauter får trådløse bluetooth telefoner i stedet for de gamle, hvor de skulle bruge ledninger.
Når man svæver vægtløs omkring, kan det jo ikke undgås, at ledningerne konstant kommer i vejen.
Der er også installeret en robotarm for at afprøve en teknik, som astronauterne på ISS har fundet særdeles nyttig til at udføre opgaver uden for selve rumstationen.
Rumvandringer er så besværlige og tidskrævende, at man så vidt muligt skal undgå dem.
LÆS OGSÅ: Rumfartens tre udfordringer
Nyt rumskib, Tianzhou 1, skal afprøves
Så vidt vi ved, skal Taigong 2 kun bemandes en gang, men det betyder ikke, at rumstationen går på pension til december.
Planen er nemlig at opsende en ny type ubemandet rumskib til stationen i april 2017. Det får navnet Tianzhou 1 og er Kinas første forsyningsumskib af stort set den samme type som de rumskibe, der nu gennem mange år har bragt forsyninger op til ISS.
De forsyninger får besætningen jo ikke megen glæde af, da de på det tidspunkt jo er tilbage på Jorden. Men det kan ikke gøres på anden måde, da Tiangong 2 kun har en port til sammenkobling.
Til gengæld vil man så prøve at overføre brændstof til Tiangongs styreraketter – helt svarende til hvad man rutinemæssigt gør på ISS.
LÆS OGSÅ: 2016 tegner til at blive et fantastisk rum-år
En morsom nyskabelse er den lille satellit Banxing 2, som er opsendt sammen med Tiangong. Denne lille satellit skal flyve i formation med rumstationen, og især bruges til at fotografere sammenkoblingen mellem rumstationen og det bemandede rumskib Shenzhou 11 i november.
Tiangong 2 er sidste mini-rumstation
Tiangong 2 bliver den sidste mini-rumstation. I 2018 regner man med, at den nye, store Long March 5 raket er parat til at opsende det første modul af Kinas første store rumstation, der måske får navnet Tianhe.
Long March 5 kan opsende satellitter på over 20 ton, og det er den størrelse, man skal op på for at indrette en rumstation, hvor der for alvor er plads til at både bo og forske.
Planen er, at den store rumstation skal bestå af tre moduler og få en permanent besætning på tre mand.
Rumstationen skal være færdig i 2022, og vil så i mange år derefter være grundstammen i det kinesiske bemandede rumprogram.
Det er sandsynligt, at denne store rumstation også vil blive brugt politisk ved at invitere 3. verdens astronauter på besøg.
At komme op på ISS er alene af bureaukratiske grunde ikke spor let, da mange lande jo skal være enige.
LÆS OGSÅ: Rumfarten efter ISS
Tianhe kan blive den eneste store rumstation efter 2024
Efter 2024 kan det godt være, at Tianhe bliver den eneste store rumstation, da det endnu ikke er givet, at man kan blive enige om at fortsætte samarbejdet om ISS.
Der har således været tale om, at Rusland måske kunne tænke sig at fjerne et par af deres moduler fra ISS, så de kunne udgøre begyndelsen på en rent russisk station.
Det er dog endnu kun spekulation, men det står fast, at den bemandede rumfart i vesten går en usikker fremtid i møde. Og de problemer kan Kina jo helt undgå ved at have deres egen station.
LÆS OGSÅ:Kan Kina blive verdens førende rumnation?
Månen er stadig en fjern drøm for Kina
Der tales undertiden om, at Kina hurtigt vil flyve til Månen, men det er nu ikke helt sandt.
Kina er stadig mindst 10 år fra at bygge en raket på størrelse med den gamle måneraket Saturn 5, så selvom ønsket er der, ser vi nok ikke taikonauter på Månen før omkring 2030.
Om de så vil bygge en base på Månen, står stadig helt hen i det uvisse. Men Kina mener det med rummet alvorligt, og de har den enorme fordel frem for især de vestlige lande, at de kan lægge langtidsplaner, der ikke bare bliver væltet af den næste regering.
Det er især et problem i USA, at næsten enhver ny præsident vil ændre NASAs planer, så de aldrig får arbejdsro.
