Kig op i april: Stjerneskudssværmen Lyriderne og to vigtige rum-opsendelser

April bliver en stille og rolig måned på stjernehimlen.

Vi kan se, at foråret er godt på vej, for vinterstjernebilledet Orion kommer stadig lavere på aftenhimlen.

Til gengæld er der to klare stjerner, som står pænt højt på aftenhimlen i hele april. Det er Castor og Pollux, der er de to klareste stjerner i stjernebilledet Tvillingerne.

Vi ser dem bare som to klare stjerner, men i virkeligheden består Castor af ikke mindre end seks stjerner. Det er nemlig tre dobbeltstjerner, som kredser om hinanden, kaldet A, B og C.

A stjernen består af en varm, hvid stjerne, der som ledsager har en lille rød dværgstjerne, der kredser om den store stjerne med en omløbstid på lidt over ni døgn – de to stjerner er altså tæt på hinanden.

Det samme gælder for B stjernen, som også består af en varm, hvid stjerne omkredset af en lille rød dværg, denne gang med en omløbstid på bare tre døgn.

Den sidste stjerne C er to røde dværgstjerner, som kredser om hinanden på kun 0,8 døgn.

A og B kredser samtidig om hinanden med en omløbstid på 445 år, og uden om disse to stjerner kredser så C med en omløbstid på mindst 14.000 år. Et ganske kompliceret system kun godt 50 lysår borte.

Pollux har en interessant historie

Pollux er ikke mindre interessant. Det er en orange kæmpestjerne bare 34 lysår borte.

Den begyndte sit liv som en varm, hvid stjerne af samme type som Sirius. Men så fik den opbrugt sit kernebrændstof, med det resultat at Pollux svulmede op og blev til en kæmpestjerne lidt koldere end Solen.

I 2006 opdagede man, at Pollux har en planet med en masse på mindst det dobbelte af Jupiter.

Planeten kredser i så stor afstand fra Pollux, at den ikke har været i fare for at blive opslugt. Men planeten har oplevet først at have en klar, hvid sol på himlen, og så se denne sol svulme op, så den nu fylder meget mere på Pollux’ himmel, samtidig med at farven er blevet mere orange.

LÆS OGSÅ: Derfor lyste stjerne pludselig som mange milliarder sole

Det kan du se på aprils stjernehimmel

På stjernehimlen kommer Månen tæt på Castor og Pollux 11.-12. april, og det kan ses på aftenhimlen i sydvestlig retning.

Hvad angår planeterne, er Mars på aftenhimlen i hele april, dog forholdsvis lavt. Mars kommer ganske tæt på Månen 8.-9. april, hvor den står lavt på den vestlige himmel.

9. april kommer Månen også tæt på den klare stjerne Aldebaran.

Jupiter og Saturn kan ses om morgenen, men man skal tidligt op, og de står lavt på himlen.

Lyriderne: Lille stjerneskudssværm i april

Det bliver måske ikke en af årets største begivenheder, men fra 16.-28. april, er der en beskeden stjerneskudssværm, Lyriderne, med udspring i stjernebilledet Lyren.

Sværmen er mest intens omkring 21.-22. april, men antallet af stjerneskud er ret beskedent – næppe over 10-20 i timen.

Den klareste stjerne i Lyren er Vega, 25 lysår borte, som er en af sommertrekantens tre klare stjerner. I slutningen af april er Lyren højt på himlen ret sent på aftenen og tidligt på morgenen.

LÆS OGSÅ: Kan en meteorsværm ødelægge en satellit?

Rumfart: To vigtige opsendelser i april

Efter de nuværende planer er der to større opsendelser i april:

• Indien vil noget forsinket sende deres månesonde Chandrayaan 2 til Månen. Det er er stort projekt – ved opsendelsen vejer Chandrayaan 2 ikke mindre end 3,9 ton. Den består af en såkaldt Orbiter, der bliver i bane om Månen, samt en lander og en Rover- det hele bygget i Indien. Landingen finder sted nær Månens sydpol.
• SpaceX vil opsende sin anden Falcon 9 Heavy, denne gang med satellitten Arabsat 6A, og både de to boostere og selve første trinnet skal generhverves. Det en vigtig opsendelse, for som den næste historie viser, kan Falcon 9 Heavy meget hurtigt få nogle ekstra opgaver for NASA.

Trump vil vise, at USA er på vej tilbage til Månen

Det er jo ikke noget nyt, at NASA gør alt, hvad de kan for at følge de politiske signaler fra regeringen.

Det nyeste signal er, at både præsident Trump og vicepræsident Pence meget gerne ser, at NASA gennemfører en flyvning, der viser, at USA nu for alvor er på vej tilbage til Månen.

De har lanceret et projekt kaldet ’Lunar Gateway’, der skal kredse om Månen med astronauter.

Den absolut bedste måde at vise, at der er gang i projektet, vil være, at NASA i god tid inden præsidentvalget i november 2020 sender et rumskib til Månen – også selv om det bliver uden astronauter.

LÆS OGSÅ: Hvorfor vil Trump tilbage til Månen?

Orion er ikke klar

Eneste mulighed her er at sende et ubemandet Orion-rumskib rundt om Månen. Orion er NASA’s eget rumskib, netop beregnet til flyvninger til Månen, og måske senere til Mars.

Der er bare det problem, at NASA’s egen store raket, som skulle være en moderne afløser for den gamle måneraket Saturn 5, slet ikke er parat. Den er flere år forsinket og har overskredet budgettet med milliarder.

Det har fået NASA’s nye leder, Brindenstine, til at overveje en helt anden mulighed: Nemlig for en billig penge at købe to Falcon Heavy-raketter hos SpaceX.

Falcon Heavy har fløjet en gang før, hvor den sendte en rød Tesla i bane om Solen.

Der er tale om en stor raket, der kan sende 64 ton i bane om Jorden. Ved starten tændes hele 27 motorer: 18 sidder i de to boostere, der afkastes undervejs og de sidste 9 i selve første trin.

Falcon Heavy er ikke stærk nok

At bruge Falcon Heavy-raketterne er en meget billigere løsning, men den har det problem, at Falcon Heavy ikke er stærk nok til at sende både Orion og dens servicemodul til Månen.

Så nu overvejer man at sende Orion-kapslen med den første Falcon-raket og servicemodulet med den anden raket – og så sammenkoble dem i bane om Jorden.

Der er ikke truffet nogen afgørelse endnu – men vi følger historien.

LÆS OGSÅ: Nu skal SpaceX-rakettens ‘næse’ også genbruges

LÆS OGSÅ: Kan Elon Musk vinde over Solsystemet?

Artiklen er rettet: I en tidligere version af artiklen skrev vi, at Boeings rumskib Starliner skulle opsendes i april. Denne opsendelse er dog udskudt til august. Læs mere på NASA’s hjemmeside.