I juli måned er der mange flotte observationer at gøre sig på nattehimlen. Vi bringer her en oversigt over, hvad du skal kigge efter:
Efter solnedgang kan Mars og Saturn ses i sydvestlig retning. Mars, der er en af Jordens naboplaneter, kan ses som en klar, rød stjerne, mens Saturn er mere gullig i sin farve.
Saturns ringe, der består af stykker af sten og is, kan ses igennem et amatørteleskop – de ligner dog faste skiver, når man observerer dem sådan, hvilket bestemt ikke er tilfældet.
Kort før solopgang kan planeterne Merkur og Venus ses lavt over horisonten i østlig retning.
Mellemrubrik
Venus er vores nabostjerne og det tredjeklareste objekt efter Solen og Månen. Venus bliver ofte kaldt for morgenstjernen eller aftenstjernen, da den er et af de første objekter, man kan se efter solnedgang eller en af de sidste inden solopgang.
Merkur er sværere at få øje på, da planeten er mindre end Venus og ligger længere væk. Merkur ligger samtidig meget tættere på Solen, end Jorden gør, hvilket betyder, at Solens lys gør det svært at se lille Merkur.
\ Fakta
Her ses Månens faser i juli: 5. juli: Tiltagende halvmåne 12. juli: Fuldmåne 19. juli: Aftagende halvmåne 27. juli: Nymåne
Du kan følge med i planeternes op- og nedgangstider på Planetariets hjemmeside under Himlen Netop Nu.
Lysende natteskyer
Juli er højsæson for lysende natteskyer. Disse kan ses efter solnedgang og skabes, når der dannes iskrystaller i højtliggende skyer.
Når lyset fra Solen, der ligger under horisonten, rammer iskrystallerne, reflekteres dette, hvilket får skyerne til at lyse. Du kan altid se på et kort på Tycho Brahe Planetariets hjemmeside, hvor der findes lysende natteskyer.
Meteorsværmen Delta-Aquariderne
I slutningen af juli topper meteorsværmen Delta-Aquariderne, der udspringer fra stjernebilledet Vandmanden.
Man vil kunne se flest stjerneskud natten mellem 28. og 29. juli, hvor Vandmanden står op i sydlig retning omkring midnat. Her kan op mod 25 gullige stjerneskud observeres – i timen!