De fem exoplaneter med navnene WASP-17b, HD209458b, WASP-12b, WASP-19b og XO-1b kredser alle omkring nærliggende stjerner. Det varierer dog meget, hvor stærke disse vand-signaturer er.
Det er en meget svær opgave at finde vand i exoplaneters atmosfære, men det lykkedes gruppen at finde forholdsvis klare signaler for disse fem exoplaneter.
Exoplaneter kan ikke huse liv
Alle fem planeter er store gasplaneter, der ligger tæt på deres stjerne – de såkaldte ‘Hot Jupiter’ planeter. Det er derfor ikke exoplaneter, hvor liv kan eksistere.
Studiet viser dog, at det er muligt at finde ud af, om der findes vand i atmosfærerne på fremmede kloder.