Da den danske astronaut Andreas Mogensen i september 2015 var på sin første mission i rummet, påvirkede den vægtløse tilstand med stor sandsynlighed både hans hjerne og krop. Nye studier peger i hvert fald på, at rum-eventyr ændrer på alt fra hjerne til tarmflora.
Et studie fra University of Michigan, der har undersøgt de strukturelle ændringer i astronauternes hjerner under en rumrejse, viser, at hjernen ændrer størrelse og form på en rejse ud i rummet, skriver University of Michigan i en pressemeddelelse.
Forskerne har undersøgt 12 astronauter, der brugte 2 uger i rummet, og 14 som brugte 6 måneder på Den Internationale Rumstation, ISS. Her kunne de se, at den grå hjernemasse trak sig sammen eller udvidede sig hos alle astronauterne. Jo længere de var i rummet, jo større var ændringerne.
»Der er ingen tyngdekraft til at trække væsker ned i kroppen, hvilket resulterer i såkaldt 'puffy face' i rummet. Dette kan resultere i et skift i hjerneposition eller komprimering,« siger professor Rachael Seidler, som er den ledende forsker bag studiet, i pressemeddelelsen.
Det er dog ikke kun hjernen, der bliver påvirket af rejser i rummet. NASA er netop ved at udføre et studie, hvor forskere undersøger biologiske prøver fra astronauten Scott Kelly og hans enæggede tvillingebror, Mark.
Scott kom sidste forår tilbage fra ISS efter et år i rummet, mens hans bror blev på Jorden og fungerede som kontrolperson. De biologiske prøver kommer fra begge brødre før, under og efter rumrejsen.
De første resultater fra undersøgelserne er nu kommet, og de viser tydeligt, at kroppen bliver påvirket, når den bevæger sig væk fra moder Jord, skriver nature.com.
»Næsten alle rapporterer ændringer,« siger genetikeren Christopher Macon fra Weill Cornell Medicine i New York til nature.com.
Resultater viser ændringer i blandt andet DNA-methylering, tarmflora og længden på kromosomerne.
Blandt de mere overraskende resultater er forskelle i længden på tvillingernes telomerer, som udgør kromosomernes ender. Scotts telomerer blev længere end hans brors, så længe han var i rummet.
»Det er nøjagtigt det modsatte af, hvad vi troede,« siger Susan Bailey, som er strålingsbiolog fra Colorado State University, til nature.com.
Forskerne skal nu finde ud af, hvor mange af disse ændringer der skyldes selve rumrejsen.
Hjernestudiet er udgivet i Nature Microgravity, mens resultaterne fra tvillingestudiet endnu ikke er udgivet.
sbl
