Dansk astronaut 14 dage i karantæne

Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, ankom tirsdag som en helt til rumbasen i Bajkonur i Kasakhstan. Kort efter blev han spærret inde.

De næste 14 dage, indtil han 2. september bliver sendt op til Den Internationale Rumstation (ISS), skal han opholde sig i en fængselsagtig facilitet.

Bygningen er forseglet, og udendørsarealet er omringet af et højt hegn, så den flyvefærdige astronaut ikke kan slippe ud, og ingen udefra kan komme ind uden en særlig invitation.

Når pressen og familien kommer på besøg tre dage før opsendelsen, bliver der kommunikeret og vinket farvel gennem en glasrude. Han kan få enkelte, kortvarige besøg, men gæsterne skal holde sig mindst en armslængde fra astronauten. Kys, kram og håndtryk er altså bandlyst de næste to uger frem til opsendelsen 2. september. Til gengæld får Andreas masser af fysisk kontakt med vådservietter.

Karantæne forhindrer smitte

I årtier har astronauter og kosmonauter fulgt disse procedurer, der har til formål at begrænse risikoen for, at de bliver udsat for sygdomsfremkaldende bakterier og vira. For hvis Andreas Mogensen bliver syg, kan hele den bekostelige mission blive ødelagt.

»Der er hundredvis af mennesker, som har arbejdet i årevis på at designe den her mission til Andreas, så det er vigtigt, at han kan lave sit arbejde, når han kommer derop,« siger rummedicineren Lonnie Grove Petersen, der er videnskabelig assistent på Københavns Universitet, hvor hun forsker i, hvordan kroppen reagerer på at være i vægtløs tilstand.

Karantænen sættes dog ikke kun i værk for Andreas Mogensens egen skyld.

»Hvis han er syg og bringer virus eller bakterier med derop, kan han smitte de andre, der er på rumstationen. For tiden ville det skabe et særligt stort problem, for lige nu er en kosmonaut og en astronaut i gang med at tilbringe et helt år på rumstationen. Hvis de bliver syge under deres et-års-mission, vil man i værste fald blive nødt til at sende dem til lægen, og det gør man ved at sende dem ned på Jorden igen,« forklarer Lonnie Grove Petersen.

Nødprocedure: Søg nærmeste læge – på Jorden

De strenge sikkerhedsregler må siges at have virket fint historisk set, for hidtil har ingen astronauter lidt af alvorlige infektionssygdomme i rummet. Det er faktisk lidt overraskende, at de ikke har været mere syge, bemærker Lonnie Grove Petersen.

»Hvis man kigger på astronauternes blodprøver, ser det ud som om, at immunforsvaret er svækket, når man er i rummet. Antallet af hvide blodceller er helt i knæ. Desuden indikerer præliminære data, at immunforsvaret – udover bare at være trykket – faktisk ikke fungerer så godt. Hvis man får en influenza-virus ind i kroppen, er immunforsvaret lidt mere forvirret og har sværere ved at koordinere indsatsen, når man er i rummet.«

»Man kunne godt forestille sig, at en infektionssygdom i rummet ville give anledning til større sygdom end den samme infektionssygdom på Jorden, så der er god grund til at tage alle de her forholdsregler,« siger Lonnie Grove Petersen.

Andreas Mogensen har fået ganske meget lægefaglig træning under sin uddannelse, og han har blandt andet lært at tage blodprøver, tjekke hjerterytmen og trække tænder ud. I samarbejde med en læge, som han jævnligt kommer til at afholde telefonkonferencer med, har han mulighed for at behandle en del sygdomme på rumstationen – for eksempel ved at tage en antibiotikakur. Men hvis han bliver alvorligt syg, er der ikke andet for end at gå ud i et Sojuz-rumskib og rejse tilbage til Jorden.

»Det er kun et spørgsmål om tid, før en astronaut får en alvorlig infektionssygdom, blindtarmsbetændelse, et kompliceret benbrud eller andet, som kræver behandling. Nødproceduren, som den står skrevet, er faktisk meget lig den på Jorden: ‘Søg nærmeste læge’ – og det er altså på Jorden,« siger Lonnie Grove Petersen.

Det er svært at undgå rumsyge

Selvom det med karantænen lykkes at holde Andreas Mogensen fri for infektioner, er der stor risiko for, at han får det dårligt, når han kommer op til rumstationen. I vægtløshed oplever mange nemlig det fænomen, der kaldes rumsyge.

»Langt de fleste astronauter får lidt ubehag de første timer og indtil 1-2 dage efter ankomst. Generelt får de kvalme, utilpashed og madlede, og nogle får hovedpine. I værste fald svarer det til en gedigen omgang søsyge. Så kaster man op, er svimmel og kan ikke arbejde,« forklarer Lonnie Grove Petersen.

Forskerne ved endnu ikke, hvad rumsyge helt præcis skyldes, men de har flere bud.

»En af de bærende teorier går på, at det er forårsaget af det modsætningsforhold, der er mellem det, øjnene ser som op og ned, og det, som det indre øre fortæller hjernen. Det indre øre fortæller nemlig ikke hjernen noget, men det gør øjnene, og så opstår der en forvirring i hjernen, som kan give anledning til den her transportsyge-agtige fornemmelse.«

»En anden teori for tiden er, at det blodvolumen-skifte, der sker, når man bliver vægtløs, kan spille en rolle. Blodet refordeles fra benene og bughulen op til hjertet og sandsynligvis også til hjernen. Det kan øge trykket inde i hjernen, og det kan måske være en medvirkende årsag til hovedpinen, kvalmen og så videre. Samtlige astronauter beskriver også, at idet man bliver vægtløs, kan man mærke, at der kommer mere blod i hovedet, og man føler sig lidt stoppet i næsen,« siger Lonnie Grove Petersen.

Rumsyge får formentlig ikke betydning for missionen

Det er ikke til at vide, hvordan Andreas Mogensen reagerer på at være vægtløs i længere tid, da han jo aldrig har prøvet det før. Men rumsyge vil sandsynligvis ikke komme i vejen for hans mission, selvom han har et særligt travlt program, vurderer Lonnie Grove Petersen.

»Hvis han har en abnormal reaktion på det, så kan det gå ud over hans program. Hvis han har en helt normal reaktion, ligesom de fleste har, så er det en faktor, som de har haft med i programlægningen. De får jo medicin for det. Det svarer til søsygetabletter, som er sløvende, og det får de ved sengetid, og så sover de som regel rigtig godt. Når de vågner næste morgen, er de fleste af dem klar til at arbejde,« siger hun.

Lonnie Grove Petersen er lige nu i NASA’s Johnson Space Center i Houston, hvor hun netop måler på, hvad der sker med trykket inde i hjernen, når blodet bevæger sig op igennem kroppen under parabolflyvninger, hvor flypassagerer oplever vægtløshed i omkring 20 sekunder ad gangen. Måske kan de målinger være med til at løse mysteriet om, hvad der forårsager rumsyge.

Om Andreas Mogensen bliver rumsyg, finder han ud af 2. september, når han efter 6 timers rejse fra Bajkonur når op til Den Internationale Rumstation. Til sammenligning tager det 10 timer at flyve til Bangkok i et helt almindeligt passagerfly.

Opsendelsen kan ses live fra klokken 6.00 om morgenen på Videnskab.dk, og Lonnie Grove Petersen er én af de forskere, der vil sidde klar til at chatte og besvare spørgsmål fra Videnskab.dk’s læsere direkte under opsendelsen.