Dværggalaksen M60-UCD1 der ligger i en afstand på ca. 54 millioner lysår fra Jorden, er tætpakket med stjerner. M60-UCD1 er så tæt fordi halvdelen af dens masse på omkring 200 millioner solmasser ligger inden for en radius af 80 lysår (til sammenligning har Mælkevejen en diameter på omkring 100.000 lysår).
Tætheden af stjerner er derfor 15.000 gange større end hos os i Mælkevejen, hvilket gør at stjernerne ligger 25 gange tættere på hinanden, end de gør omkring Jorden.
Den store tæthed og derved den mindre afstand mellem stjernerne betyder, at det er meget lettere at rejse mellem stjernerne i M60-UCD1, end det er her i Mælkevejen, men det ville dog stadigvæk tager mange hundrede år, med nutidens teknologi.
Teleskoper i rummet og på jorden studerer dværggalaksen
Dværggalaksen blev studeret af Hubble Space Telescope og Chandra X-ray Observatory fra rummet samt en række forskellige jordbaserede teleskoper.
Et af teleskoperne på Jorden var 6,5-meter Mulitiple Mirror Telescope i Arizona, der blev brugt til at studere de tunge grundstoffer i dværggalaksen, og det viste sig, at sammensætningen af grundstoffer i stjernerne i M60-UCD1 var meget lig sammensætningen af grundstoffer i vores Sol.
M60-UCD1 har en alder på omkring 10 milliarder år. Det vides ikke om galaksen blev dannet så tæt, eller om den er blevet mere tætpakket efter en dramatisk begivenhed.
Der er dog en række tegn, der peger mod den sidste af disse muligheder. Meget kraftig røntgenstråling bliver udsendt fra galaksens centrum, og det kan være udsendt af et sort hul. Hvis der ligger et sort hul i centrum af M60-UCD1, er det højst sandsynligt dannet af et sammenstød mellem to galakser.