Først på året blev alle astronomers blikke vendt mod det samme sted på himlen, da en supernova, der senere har fået navnet SN 2014J, pludselig dukkede op.
Supernovaen havde hjemme i M82, også kendt som Cigargalaksen, der ligger cirka 12 millioner lysår borte.
Særligt for denne supernova var også, at den blev fundet af en gruppe studerende fra University College London, der var i færd med at lære at bruge universitetets studenterteleskop.
Den observerede supernova var af type 1a, en type af supernova der er særlig interessant for astronomer. Alle supernovaer af denne type udsender den samme mængde stråling og kan derfor bruges til at finde afstande i et univers, der udvider sig accelererende.
Intet nyt giver nye informationer
Type 1a-supernovaer kan blive skabt på to måder.
Enten vil et lille kompakt objekt, som for eksempel en hvid dværg, få tilført en stor mængde masse fra en ledsagerstjerne, og ellers vil to hvide dværge fusionere.
Læs mere om dette – og den tredje type supernova, man fandt sidste år – i artiklen ‘Unikke observationer af supernovaens lillebror‘.
Resultatet af begge måder er voldsomme supernovaeksplosioner, men der er dog en stor forskel på de to. Hvis det første scenarium er gældende, vil de indfaldne materiale fra ledsagerstjernen producere en stor mængde røntgenstråling efter eksplosionen. I det andet scenarium vil der ikke være noget røntgenstråling at observere.
En gruppe astronomer brugte NASA’s Swift- og Chandra-teleskoper til at undersøge M82 og fandt, at der ikke var forskel på mængden af røntgenstråling før og efter SN 2014J.
Dette ingenting fortalte dem, at SN 2014 J ikke kan være skabt af en hvid dværg, der har trukket materiale til sig. Man kan altså selv hive information ud af ikke at finde noget som helst nyt.
