Dybt i havet lever to mærkelige bakterier, begge tilhører familien Osedax. De har hverken hoved eller hale. Nu har forskere fra Scripps Institut for Oceanografi i Californien fundet svaret på, hvordan de alligevel kan bore sig ind i hvalben og andre skeletter. Og når de er inde bruge særlige bakterier og en syre til at opløse benene og trække de næringsrige stoffer ud til at leve af.
Væsnerne kaldes zombiorme. De nye studier blev offentliggjort ved et møde for nylig i Selskabet for Eksperimental Biologi i Salzburg og beskrives i Live Science.
Forskerne fandt to enzymer i ormene, der udskiller en slags syre, forklarer Sigrid Katz fra Scripps til Our Amazing Planet. Det ene af enzymerne, en protonpumpe, operer i den ende af dyret, der arbejder sig ind i skelettet. Derinde hjælper symbiotiske bakterier med at nedbryde fedt til en form, som ormen kan fordøje.
Hunormen er 3 centimeter lang, og blev første gang observeret i et hvalskelet i 2002. Hannen er kun 1 millimeter og lever hele sit liv på larvestadiet – inde i hunnen. Hans eneste opgave er at befrugte hunnens æg.