Fremtidens vindmøllevinger skal designes med indbyggede passive kontrolmekanismer, der får vingerne til at bøje af for vinden, når belastningen bliver for høj.
Det skriver DTU på deres hjemmeside.
Vindmøllevinger bøjer, når vinden rammer dem. Men hvis denne bøjning kan få vingerne til automatisk at vride sig lidt, kan det skåne vingerne for de voldsomste belastninger. Det kaldes for passiv styring.
På DTU Vindenergi har de udviklet programmet HAWC2, der simulerer hvordan en given vindmøllemodel og -vinge reagerer ved forskellige vind-scenarier. De har nu udviklet en simulerings-software, BECAS, til programmet, som gør det muligt at designe fremtidens vinger med strukturelle koblinger mellem for eksempel bøjning og vridning.
Vingedesignet er nemlig afgørende for, hvor meget effekt, der kan hentes ud af vindens kraft. Men vingerne udsættes samtidig for voldsomme belastninger, og derfor er vingerne mest udsat for skader.
Skaderne kan typisk være brud i limsamlinger eller udmattelse i materialerne som følge af de gentagne udbøjninger. Reparation eller udskiftning af vindmøllevinger er en dyr affære – især når møllerne står ude på havet.
Faktisk kan vinden få vingen til at bøje ud helt op mod 20 % af dens samlede længde, hvilket vil sige, at en vinge på 50 meter kan bøje helt op til 10 meter ud. Derfor er det vigtigt, at de fibre som vingen er lavet af, er placeret og sammensat perfekt.
