Kemikere på Københavns Universitet har udviklet en målemetode, som gør det meget lettere at bestemme proteiners virkemåde. Det kan føre til, at vi får udviket energikilder baseret på kunstig fotosyntese.
Forskningsresultatet blev i februar offentliggjort i et af kemikernes førende tidsskrifter, Journal of the American Chemical Society. Det er netop af et fælleskab af 10.000 førende forskere, der kendes som Faculty of 1000, blevet udpeget til et af de vigtigste forskningsresultater i år.
»Med vores metode kan man nu hurtigere finde ud af, hvordan et protein skal være skruet sammen for at kunne transportere elektroner og dermed energi,« forklarer Jens Jørgen Led der er emeritus på Kemisk Institut ved Københavns Universitet.
En særlig kombination af målinger
Det åbner mulighed for at udvikle energikilder baseret på kunstig fotosyntese indeholdende metalloproteiner.
Metalloproteiner spiller en central rolle for grønne planters fotosyntese, hvor der under tilførsel af solenergi dannes sukkerstoffer.
Jens Jørgen Led har udviklet metoden sammen med sin tidligere ph.d.-studerende D. Flemming Hansen.
Den er en kombination af målinger i form af kernemagnetisk resonansspektroskopi (NMR) og beregningsmetoden Natural Bond Orbitals, der hidtil primært har været brugt af forskere inden for biofysisk kemi.
Læs også: Kidnapning af bakterie blev starten på alle planter
