KORT NYT FRA DANMARK:
Lundbeckfonden fortæller i en pressemeddelelse, at de netop har givet 25 millioner kroner til en af Danmarks mest kendte forskere Eske Willerslev.
Eske Willerslev er professor og evolutionsforsker på Københavns Universitet. Han er kendt for sin banebrydende forskning i genetik og evolution og har vundet priser for sin formidling af forskningen.
»Når man taler om dansk videnskab, er der i særdeleshed en forsker, der er svær at komme uden om. Det er Eske Willerslev, og derfor er vi stolte af, at vi kan tildele vores første professorat til ham, så han og hans store forskerstab kan blive ved med at sætte dagsorden og være verdensførende indenfor deres forskningsfelt. Og vi mennesker kan blive endnu klogere på vores evolutionshistorie,« siger Jørgen Huno Rasmussen, bestyrelsesformand for Lundbeckfonden.
Bevillingen på 25 millioner kroner fra Lundbeckfonden skal bruges til, at Eske Willerslev og hans forskerhold kan fortsætte udforskningen af menneskets oprindelse og vandringer.
Læs også:
Kan man virkelig stole på Willerslevs hårprøve?
Pelsjæger vinder eliteforskerpris
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp