En englænder gemte en hårtot fra et besøg i Australien tilbage i 1921 og erklærede, at den kom fra en aboriginer. I dag er fundet grundlag for, at danske forskere ændrer vores historie og sætter gang i international debat om menneskets udvikling.
Den skeptiske vil synes, at det går lidt hurtigt med konklusionerne. Er det f.eks. ikke nærliggende at sætte spørgsmålstegn ved, om man kan stole på, at hårprøven fra 1921 virkelig stammer fra en aboriginer, eller om der kan være tale om en helt anden hårprøve, som derfor grundlæggende smadrer de danske forskeres arbejde og deres konklusioner?
Sparsomme oplysninger om hårfundet
For at finde et svar har Videnskab.dk's journalist Rasmus Kragh Jakobsen har haft kontakt med med både Toomas Kivisild, Robert Foley, Morten Rasmussen og Eske Willerslev fra holdet bag undersøgelsen om, hvor meget man egentlig ved og hvorfor.
Robert Foley er chef for Leverhulme Centre for Human Evolutionary Studies i Cambridge, hvor prøven kommer fra. Han bemærker f.eks. i en email, at »We do not have detailed information about how the hair was acquired, above and beyond what we have published.« Altså ikke mere, end de fakta der er nævnt Videnskab.dk's artikel om fundet.
Professor Eske Willerslev fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet tilføjer dog, at han har set australske dokumenter fra en Craig Muller, som Foley peger på som den egentlige ekspert. De viser, at hårtotindsamler Haddon selv gjorde stop på det præcise indsamlingssted i 1921 (i øvrigt imponerende af en mand, der på det tidspunkt var 65 år, men Foley siger, at han var meget aktiv også i en høj alder).
Haddon og forskernes nye værktøjer taler samme sprog
Mht. mandens alder og stedet, håret stammer fra, er man nødt til at stole på antropologen A.C. Haddon, hvilket man formentlig også kan, eftersom han var meget omhyggelig i sit arbejde.
Foley skriver: »Haddon was an experienced and very rigorous anthropological fieldworker, and unlikely to have collected samples except in the context of his normal field practices.«
Heldigvis har forskerne andre redskaber, når sådan noget skal bedømmes. Mikroskop-undersøgelser viser noget slid, som ofte ses på hovedhår, så sammen med hårets længde kan man gå ud fra, at det er hovedhår.
Hårets morfologi, dvs. tykkelse, farve og tværsnit, falder også ind under aboriginerhår.
Så eneste egentlige tvivl, der står tilbage, er, om aborigineren virkelig var 20 år, som Haddon påstod. Ud fra håret kan man nemlig ikke sige noget om, hvorvidt personen var ung eller gammel - man kan dog sige, at han i hvert fald ikke var gråhåret.
Så alt tyder altså på, at forskerne har en god sag. Det er så at sige svært at give dem kam til deres hår.
