Væmmelse spiller sandsynligvis en rolle, når kvinder med sygdommen ’vaginisme ’ ikke kan lade sig penetrere under sex. Vaginas manglende evne til fysisk at tage imod, kan altså være forbundet med en psykologisk årsag – en følelse, skriver Livescience.com.
Det er forskere fra USA’s National Institutes of Health, som har opdaget, at kvinder med vaginisme er mere tilbøjelige til at føle afsky ved sæd og andre seksuelle kropsvæsker – sammenlignet med raske kvinder eller kvinder, der har andre seksuelle forstyrrelser.
»For kvinderne virker afsky følelsesmæssigt som et koldt brusebad,« siger Mark van Overveld, postdoc ved Erasmus-universitetet i Rotterdam til LiveScience.com.
Spurgte også mænd med rejsningsproblemer
Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer, som forskerne gav til:
-
39 kvinder med livslang vaginisme
-
45 kvinder med dyspareuni – smerter ved samleje
-
28 mænd med rejsningsproblemer
- 762 tilfældigt udvalgte personer fra det lokale universitetsmiljø
Svarene viste, at kvinder med vaginisme var mest tilbøjelige til at rapportere afsky for genstande, der havde været brugt til sex-leg.
En refleks beslægtet med opkastning?
Vaginisme er en tilstand, hvor bækkenbunden ufrivilligt trække sig sammen, når den gennemtrænges. Det forhindrer ofte penis-i-skede samleje fuldstændigt.
Det er svært at sige præcis, den sjældne seksuelle dysfunktion opstår. Men de nye resultater tyder på, at en ufrivillig følelse af afsky kan føre til sammentrækningen som en form for forsvarsmekanisme.
Afsky er en vigtig forsvarsmekanisme, og sammentrækningen i bækken-musklen kunne være en refleks beslægtet med opkastning.
LÆS OGSÅ: Forsker: Jeg har fundet G-punktet