Forsker: Jeg har fundet G-punktet
Nyt opsigtsvækkende russisk studie tyder på, at kvinders påståede G-punkt rent faktisk findes. Forskeren er nået frem til sin konklusion ved at dissekere en 83-årig, afdød kvinde.

Mange kvinder er ikke i tvivl om, at de har et G-punkt. Nu får de opbakning af en russisk forsker. (Foto: Colourbox).

Mange kvinder er ikke i tvivl om, at de har et G-punkt. Nu får de opbakning af en russisk forsker. (Foto: Colourbox).

 

I århundreder har kvinder berettet om en intens seksuel nydelse under heftig berøring af et særligt punkt et godt stykke oppe i skeden. Denne påstand er dog hidtil blevet mødt med skepsis af lægevidenskaben, som ikke har kunnet finde skyggen af noget særligt organ eller struktur det pågældende sted.

Men nu er denne struktur endelig fundet – i hvert fald hvis man skal tro den russiske gynækolog Adam Ostrzenski, der ud over at lede Gynækologisk Institut i St. Petersborg også er professor ved Florida International University.

»Det er min overbevisning, at denne struktur ikke kun forefindes i den ældre dame. Den findes hos alle kvinder. Ingen troede, at det kunne lade sig gøre at identificere G-punktet, og jeg var faktisk selv meget skeptisk. Men hvis det fandtes, så regnede jeg med at ville finde det netop dér,« udtaler Adam Ostrzenski til Toronto News i forbindelse med, at hans resultater netop er blevet publiceret i det førende videnskabelige tidsskrift på området, Journal of Sexual Medicine.

Dissekerede liget af en 83-årig kvinde

Adam Ostrzenski når frem til sin konklusion efter at have dissekeret en afdød 83 år gammel polsk kvindes vagina lag for lag. Han fik udleveret kvinden efter hendes obduktion i september 2011 og kastede sig herefter ud i sit studie på Warszawa Medicinske Universitet.

Efter mange timers hårdt arbejde med at manøvrere sig gennem fem lag af blødt væv og muskler, nåede han frem til en hidtil ukendt, meget karakteristisk og fuldstændigt afgrænset struktur på bagsiden af bækkenbunds-membranen, præcis 16,5 mm fra den øvre del af urinrørsåbningen.

»Det lå i et område, som gynækologer normalt ikke undersøger eller opererer i, hvilket forklarer, hvorfor man hidtil ikke har fundet det,« fortæller Adam Ostrzenski.

Drueformet område tyder på seksuelt organ

Fakta

I 1950 beskrev en tysk-amerikanske gynækolog Ernst Gräfenberg, at orgasme hos kvinder til tider fremprovokerer en stødvis væskeafgivelse som ved mandlig sædafgang. Denne væskeudtømning forekom især efter stimulation af ’G-punktet’. Eksistensen af en kvindelig ejakulation betvivles dog fortsat, og nogle forskere mener, der blot er tale om urinafgang. Kilde: Den Store Danske

Strukturen, som var blålig, og som havde en form som mest af alt lignede en drue, viste sig at have tre adskilte lag. ’Druen’ var 8,1 mm lang, mellem 3,6 mm og 1,5 mm bred og 0,4 mm høj.

Drueformen er ifølge den videnskabelige artikel typisk for et seksuelt organ, der både kan udvide sig og trække sig sammen. Det var det eneste særlige punkt, Adam Ostrzenski kunne finde i denne del af kvindens vagina.

Forskeren vil undersøge flere kvinders G-punkt

Studiet har kostet den russiske forsker mange anstrengelser, men hvad han konkret vil bruge sine resultater til, kommer han kun kort ind på i sin videnskabelige artikel.

»Dette studie bekræfter den anatomiske eksistens af G-punktet, hvilket forhåbentlig kan føre til en bedre forståelse og forbedring af kvindens seksuelle funktion,« konkluderer Ostrenski. 

Ostzrenski fik desværre ikke lov til at udtage prøver af den ældre kvindens væv. Men han har fået tilstrækkeligt med dokumentation for sit fund til, at han har fået lov til at fortsætte sine studier. Han vender således tilbage til Polen allerede i maj allerede i år for at undersøge flere afdøde kvinder med forskellige aldre.

Behov for flere studier af G-punktet

Fakta

Amerikanske og canadiske forskere har ikke lov til at gennemføre denne form for dissekeringer – det er derimod tilladt i mange europæiske og sydamerikanske lande. Polen er ideel for Adam Ostrzenski, fordi han har mange familiemedlemmer og venner i landet, som han kan bo hos under sine studier.

Ph.d.-studerende i retsmedicin Birgitte Schmidt Astrup på Syddansk Universitet har kastet et blik på de nye forskningsresultater, og hun mener, at der skal langt flere studier til, før man kan afgøre, om der vitterligt er tale om det famøse G-punkt.

»Selve dissektionen er helt ok, han har beskrevet de enkelte anatomiske dele godt. Men hans konklusion om, at det er G-punktet, han har fundet, er et postulat. Det kan f.eks. lige så godt være en åreknude med lidt arvæv omkring ud fra beskrivelsen,« siger hun. 

Hun mener derfor ikke, at resultaterne er tilstrækkeligt verificerede og dermed heller ikke 100 procent troværdige.

»Han har kun lavet én undersøgelse! Der er så stor anatomisk forskellighed mennesker imellem, at en lille del, som det beskrevne G-punkt, skal kunne genfindes i mange cases, før man kan tro på det,« pointerer hun.

Studier kan hjælpe kvinder med sex-problemer

På trods af sin skepsis, vil hun holde øje med hans kommende studier, da hun mener, at forskningen i bund og grund er vigtig.

»Hvis hans konklusion var til at stole på, var studiet meget relevant. Der er ikke på alle områder tilstrækkelig viden om, hvordan kvindekroppen er indrettet seksuelt og måske især den individuelle variation. Seksuelle problemer plager mange kvinder, både i almindelighed og efter gynækologiske operationer. Forskning i området vil sandsynligvis kunne hjælpe nogle kvinder,« siger Birgitte Schmidt Astrup.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk