Forskere har fundet en mekanisme i hjernens nerveceller, der kan være med til at forklare, hvorfor børn udvikler ADHD, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Stadig flere børn får diagnosen ADHD. Det gør dem hyperaktive, uopmærksomme og mere impulsive.
Indtil videre har forskere ikke kendt årsagen, men nu er forskere fra MIND centret på Aarhus Universitet (AU) kommet nærmere. En ubalance omkring signalmolekylet GDNF medvirker sandsynligvis til, at man får ADHD. Muligvis betyder ubalancen også noget for en række andre hjernesygdomme og psykiatriske lidelser.
»Signalmolekylet har indflydelse på, hvordan nervesystemet udvikler sig og fungerer, og det kan altså være med til at vise, hvorfor nogle børn har ADHD, « fortæller ph.d. Simon Glerup, som en af forskerne, hvis resultater netop er publiceret i tidsskriftet Cell Reports.
Sammen med kollegaer har Simon Glerup kortlagt, hvordan proteinet SorLA binder og hæmmer aktiviteten af signalmolekylet GDNF og spiller en stor rolle i hjernens såkaldte belønningssystem. Forsøg med mus viser, at for lidt SorLA aktivitet kan være meget problematisk for hjernens funktion.
De mus, der mangler SorLA-genet, reagerer helt anderledes på amfetamin og bliver samtidig hyperaktive, uopmærksomme og risikovillige. Præcis de adfærdstræk, som er typiske for mennesker med ADHD.
»Ændret SorLA aktivitet er muligvis involveret i udviklingen af ADHD, og det bliver meget interessant at undersøge om mennesker med ADHD har forandringer i genet, der koder for SorLA. På sigt kan det betyde, at vi bedre kan forstå, hvorfor man får ADHD«, siger Simon Glerup i følge pressemeddelelsen fra AU.
Resultaterne tyder også på, at sammenhængen mellem SorLA og GDNF kan være relevant for patienter, der lider af Parkinsons sygdom. I kliniske forsøg har man eksperimenteret med at indsprøjte GDNF i hjernen på patienter med Parkinsons.
»Selvom patienternes symptomer bliver bedre, har behandlingen ikke vist sig at være uden komplikationer. Man kan derfor forstille sig, at det vil være bedre af øge aktiviteten af den GDNF, kroppen selv producerer, og det kan måske gøres ved at hæmme SorLA,« forklarer Simon Glerup.
Læs også:
