Et projekt fra Oxford University og Lausannes Zoologiske Musuem vil nu tage genetisk forskning i mystiske væsener mere seriøst. Det gør de blandt andet ved at gå i dialog med de såkaldte kryptozoologer, der er kendetegnet ved, at de forsker i dyr hvis eksistens endnu ikke er bevist – såsom Loch Ness-uhyret eller den afskyelige snemand.
Derfor har forskerne tænkt sig at opfordre kryptozoologerne til at indsende deres materiale. Forskerne vil derefter udsætte hår og andre prøver for grundige genetiske analyser.
»Jeg udfordrer og opfordrer kryptozoologerne til at komme med beviser i stedet for at beklage, at videnskaben afviser dem,« siger genetiker Bryan Sykes fra Oxford University til LiveScience.
Selvom Bryan Sykes ikke forventer at finde dokumentation for mystiske væsener, beholder han et åbent sind og håber på undersøge omkring 20 af de mistænkelige prøver. Undervejs ville han være glad, hvis han fandt nogle ukendte arter.
Læs også: Myterne der var sande – et blik ind i kryptozoologien